Inspireret af valgaftenen har Samos sat en hold bestående af politiske kommentatorer:
Hans Engell tager med hænder i buret. Det er rutineret. Det er agilt. Det er robust. Med “presence” og saglig ro som en anden Neville Southall.
Jeg har selvfølgelig valgt at spille med en “oldschool” 3-backkæde nede bagved, hvor rutinerede og elegante Kaare R. Skou i udgangspunktet læser spillet som den dybe sweeper. Alle ved at de bedste sweepere/liberoer har lidt til intet hår. Men som en Morten Olsen, en Franco Baresi, en Lothar Matheus eller en René Henriksen har Kaare licens til at gå frem i banen og diktere spillet. Fast straffesparksskytte.
Ved siden af Kaare spiller to af branchens hårdeste “manndeckers” i form af dansk politisk journalistiks Jaap Stam, Henrik Qvortrup og ditto Stuart Pearce (Psyko), Kris’shshs’tiansen. Krist’shsh’iansen har, foruden at sparke modstanderens farligste angriber ud af kampen, til opgave at dække det defensive halvrum i venstre side, når Roger Buch ikke kommer med hjem. Dvs. hele kampen.
Som coach ligger Samos Blokka altid vægt på en rutineret central kerne. Derfor ligger vores Dieter Eilts, Mogens Rubinstein, og den Xavi’ske puppetmaster Jens Olaf Jersild inde i maskinrummet og tager temperaturen på kampen. En central midt med overflod af hårdhed såvel som skønne afleveringer.
Som en anden Thomas Helveg i Udinese-dagene har vi Søs Marie Serup til at varetage hele højre side. For det første har Søs en upåklagelig motor samt solide centringer i værktøjskassen. Ydermere er Søs ikke sen til at lave den glidende tackling eller placere en nødvendig albue i fjæset på modstanderens venstre kant.
Mine to mellemrumsspillere er flamboyante, to say the least. Lige i smørhullet og som holdets “fri elektron” og Francesco Totti’s brother from another mother har vi Lars Trier Mogensen. Det er fizz på banen. Det er fizz på sidelinjen. Vi snakker 10’eren på ryggen, hårbånd, den store pløs, armbånd med initialer og finurlige stikninger. Holdets helt store stjerne. Tager alle dødbolde.
Elegante Roger Buch har Zidane-rollen i det venstre offensive mellemrum, hvor han trækker ind i banen og enten “rundskæv’er” den over i det lange hjørne eller fodrer det resterende offensive arsenal med sin afgørende aflevering. Rooger har naturligvis fripas til at vandre rundt i banen som det passer ham og lave sine ting. Det er Zidane 2.0 med pisk – bare bedre.
Dansk spinpolitiske golden boy og Vincenzo Montella-klon, Noa Redington, ligger på spids og vandkæmmer sit fløjsbløde garn, mens han venter på chancerne. Derefter sparker han dem ind.
Ved siden af Noa og helt på top har vi endnu en flamboyant bomber i Mogensen aka. Radamel Falcao. Han skyder på alt og scorer på det meste – som dengang han dagligt lagde kuglen ind bag trussenettet på vor allesammens supermilf Cecilie Frøkjær.
Tre på bænken (som i seriebold):
Ask Rostrup (nummer 14) – fordi han er en don og der er noget Johan Cruyff over ham
Helle Ib (nummer 21) – fordi hun har en nice navn og ligner Fernando Torres
Joachim B. Olsen (nummer 12) – Fordi den “politiske” gorilla stadig formår at få penge for at snakke “politik”
Manager og dansk politiks Rinus Michels: Lars Løkke Rasmussen
Assisterende trænerteam i form af dansk graverjournalistiks John “Faxe” Jensen og Henrik “Store” Larsen: Jes Dorph-Petersen og Niels Brinch
Pengemænd med de helt store cigarer i mundvigen: Lars Seier Christensen og Klaus Riskær Pedersen
Pauseklovn: Peter Falktoft og Esben “Fedtmule” Bjerre Hansen inde i et maskotkostume
