Decembernat 2020. Atlanterhavet. Let bølgebrus.
Jesper Bank var for længst gået til køjs. Det samme gjaldt de andre deltagere. Ja, selv Martin Kirketerp og Kanal 5’s filmfolk fik sig en velfortjent skraber. Oppe på dæk, bag roret, havde Lars Løkke Rasmussen og Umut Sakarya fået ansvaret for at holde kursen. De to foregående sæsoner af Over Atlanten havde Jesper Bank aldrig tilladt et sådant arrangement, men den gamle OL-mester følte, at Lars og Umut havde behov for en lille mental godbid efter mange døgn på åbent hav.
Del 1 – Planeten under vand
Lars kiggede havet dybt i øjnene og så en stor mand. “Umut”, startede han rank. “Der er intet som bølgernes rislen mod bådens lår – de er jo som små konstante kys fra planeten under vand.” Lars holdt en kort pause og fortsatte. “Det minder mig om politiske forhandlinger. Kysser du længe nok, giver de altid efter.” Nu vendte Lars sig mod Umut, der sad på noget man kunne sidde på. “Tror du egentlig, at de også står op hver morgen og går på arbejde dernede under vand?”
Umut så op på Lars. “Det ved jeg ikke, Lars. Tror du overhovedet, at der er arbejde dernede?”
“Bestemt”, svarede Lars tjept. “Det tror jeg da. Der er arbejdspladser til de fleste i en sådan superorganisme. Til blæksprutten såvel som søpinsvinet. Der er murerarbejdspladser, hospitaler og landbrug. Nogle arbejdspladser deles de om, andre arbejdspladser skal de dø for.” Med et fast greb om roret, lænede Lars sig forsigtigt over mod Umut. “Men Umut. Tror du de har en Guldgrillen dernede?”
Umut kiggede igen op på Lars. Følelsen havde efterhånden dukket op flere gange, når det drejede sig om Lars. Umut var imponeret. Imponeret over historierne. Imponeret over ordene. Imponeret over bedrifterne. Imponeret over magten. Mest af alt var Umut imponeret over, at det hele blev leveret nede på jorden. “Det er så tankevækkende, Lars. Hvis de har en Guldgrillen, hopper jeg i med det samme.”
Lars fandt sit skæve smil frem. “Nej, Umut. Det må du sgu ikke gøre. Lad dem være i fred, så de kan spise deres sandkagesandwich og bælle brun havsovs, hahaha.”
De to ‘drenge’ morede sig højlydt over Lars’ vandede vittighed – så højt, at frygten for at vække resten af besætningen kom på tale. De dæmpede sig. Langsomt.
Et par momenter senere satte Lars ild til en af Kanal 5’s cigaretter, stjal en sug og sagde: “Jeg kan huske, at jeg engang talte med en fiskerpræst fra Thyborøn. Det var i forbindelse med noget Løkkefondens julefrokost. Han, altså ham her fiskerpræsten, kiggede mig dybt i øjnene og påstod, at fiskene talte til ham. Altså sådan rigtigt ‘talte’ til ham.”
Umut: “En fiskerpræst? Det har jeg aldrig hørt om. Hvordan så han ud?”
Lars smurte sin dybe statslige vibrator med endnu en streg tjære. “Forestil dig en voodoopræst, bare som fisker. Der var øreringe, langt krøllet hår, små konkylier a la accessories og flossede klæder. Han var meget… hvordan kan jeg sige det… karismatisk.”
Umut: “Fedt, mand! Øhmm, hvad sagde du så til ham, da han sagde det med fiskene?”
Lars: “Ja, jeg spurgte ham selvfølgelig om, hvad fiskene sagde til ham.”
Umut: “Klart. Hvad sagde fiskerne til ham?”
Lars: “De sagde, at der var flere, hvor de kom fra, hahaha.”
Umut så først forvirret til, men da Lars måtte slå latteren ud på egne lår flere gange, begyndte han selv at grine med. Da latteren havde lagt sig, lagde Lars hånden på Umuts skulder. “For helvede, Umut. Har vi flere müslibarer?”
Del 2 – Takeaway
Umut gik hen for at tjekke kassen, hvor müslibarerne havde hjemme. Ganske som frygtet var den tom. Lars rasede let, da beskeden nåede frem: “Det er noget lort, Umut. Spisekammeret er lukket. Vi har intet til natten.” Umut stemte i. Han var også sulten.
Lars skar tænder et par sekunder, bad Umut om at tage roret og krævede 5 minutters ro.
I 5 minutter fik Lars ro. Med lukkede øjne tænkte han så højt, at rystelserne potentielt ville vække Felix Smith, der, som bekendt, havde let til venden og drejen i sin køje. Da de 5 minutter var passeret, og Lars igen åbnede øjnene, fangede Umut et blik hos sin nye ven, der næsten var nøglerne til statsministeriet værd.
“Lars”, sagde Umut. “Du har noget i ærmet, Lars. Jeg kan se det. Hvad gemmer du på?”
Lars fandt igen sit drilske Græsted-smil frem, berørte sin hage med velkendt fingerspidsgefühl og sagde: “Umut, vi skal have takeaway.”
‘Takeaway’, tænkte Umut. Ifølge Jesper og Martin var der flere tusinde kilometer til land. Nu tager han pis på mig igen, den gamle.
Lars: “Hvad har du lyst til? Jeg kunne godt spise tapas.”
Umut: “Nu tager du pis på mig igen, Lars.”
Lars kiggede tilbagelænet på Umut. “Umut. Er der én ting, jeg har lært, siden jeg startede med korte bukser i en ungdomsorganisation, så er det, at jeg kan skaffe – hvadenten det er et lokale på Christiansborg eller i Korea… Jeg ka’ SKAFFE.”
Men Umut gav sig ikke denne gang: “For helvede, Lars. Du tager pis på mig. Hva’ fanden mener du med takeaway? Bror.”
Lars tog et par skridt til venstre. “Okay, min dreng.” Han kiggede op i det fjerne blå. Op mod lyset. “Uhh uhh! Uhh uhh!”, udbrød han lavt og fortsatte. “Uhh uhh! Uhh uhh! Uhh Uhh!” Der skete intet. Han fortsatte, irritabel. “Uhh uhh! Kom nu, for helvede! Det er nu! Uhh uhh!”
Pludselig baskede det i det fjerne. Oppe ved lyset, oppe til venstre. Den kom tættere og tættere på. Den blev større og større. Hurtigere og hurtigere.
Umut brød ud. “Lars! Lars! Hva’ fanden er det? Lars!”
Lars: “Ja, nu skal du bare se løjer.”
Da den kæmpemæssige ørn landede let på bådens dæk, kunne Umut se, at der sad en skaldet mand i et blåt nålestribet jakkesæt på dens ryg og balancerede hvad der lignede en to meter lang egetræsplanke.
“Det var sgu på tide”, sagde Lars til den skaldede mand i det blå nålestribede jakkesæt. “Hvad fanden lavede du? Hvorfor kom du ikke med det samme?”
Den skaldede mand i blåt nålestribet jakkesæt: “Undskyld, Lars. Jeg havde lige lidt startvanskeligheder.”
Lars: “Startvanskeligheder? Jeg skal gi’ dig startvanskeligheder. Se så at få afleveret.”
Jakob Engel-Schmidt glid af ørnen og placerede et stort charcuteriebræt foran dem. Brættet var fyldt med skinker, pølser, oste, frugt og andre søde sager. I en af ørnens lommer hev Jakob Engel-Schmidt flere gode italienske rød- og hvidvine op. Dernæst fandt han fire langstilkede glas frem til lejlighed og fik ét anerkendende nik.
Jakob ville gerne spise med. Det var tydeligt. Men så snart han havde sluppet grebet om de langstilkede, sendte Lars ham tilbage på ørnen med besked på at holde sig på tættere afstand denne gang.
Da Jakob var sendt på kurs mod nye lyster, pegede Lars på en chorizo fra Aalbæk. “Tag lidt pølse, Umut.” Umut kiggede på pølsen, som var den høstet på Mars. Mens kendiskokken stadig så tøvende til, lagde Lars an til en skål. “Sådan noget her kan du kun, hvis du har haft nøglerne til statsministeriet.” Lars slyngede et fredstegn op i luften. “To gange.”
I de følgende timer blev der spist, drukket og hygget over Atlanten. Den gode samtale var i højsæde, hvorfor kursen blev sat med reb og tå. Der blev bl.a. talt Covid19, selvstændige erhvervsdrivende, sundhedsreform og Sabrina’s 80’er-hit ‘Boys (Summertime Love)’.
Lars: “Onani er sgu ikke hvad det har været, Umut. I gamle dage skulle man kæmpe for at finde sit materiale. Der flød pornoen ikke overalt. Dengang var flid og hårdt arbejde nødvendigt forbundet med nydelse. Så du et bryst på tv, skulle der enten eksekveres nu eller gemmes på den analoge harddisk.” Lars pegede mod sin tinding og fortsatte. “Og nej, du kunne ikke trykke pause. Tænk sig. Nogle gange var vi endda tvunget til at bruge fantasien. Det er et stort problem for de unge mennesker i dag, Umut. De keder sig ikke nok til at åbne fantasien.”
Umut: “Jeg er helt med, Lars. Jeg brugte også Pussycat Dolls-videoen ‘Buttons’ en del, da den kørte meget på MTV.”
Lars: “Pussy hva’ for noget?”
Umut: “Pussycat Dolls, du ved. Loosen up my buttons, baby. Anyway. Andre gange lå jeg flere timer lørdag nat og ventede på, at der kom Den Intime Time på TV Danmark.”
“Hvad helvede foregår der her, mine herrer?!”
Del 3 – Planken
Han var ildrød i hovedet. Det store charcuteriebræt og de tomme vinflasker kunne ikke skjules. Der lå pølserester overalt. Oste var smurt ud på dækket, vindruer smasket ud på sejlet. Foran Lars og Umut stod Jesper Bank.
“Hvad er det for et svineri?. Hvor har I maden fra?” Og vinen? Hvad foregår der? Hvordan har I fået alt det med fra Gran Canaria?” Sådan lagde Jesper for land. Han kiggede mest på Lars. “Og dig, Lars. Det smørrebrød i Grøften er aflyst. Jeg skal ikke være en del af dit hjemmesideprojekt.”
“Jamen, det…” Jesper afbrød Lars. “Og hvad i helvede er det for noget I har lavet med det reb på roret og Lars’ storetå. I respekterer ikke båden. I respekterer ikke havet. I respekterer ikke besætningen.”
Da Lars og Umut fik ordet og fortalte, at Jakob Engel-Schmidt var kommet med det store charcuteriebræt fyldt med skinker, pølser, oste, frugt og andre søde sager på en kæmpemæssig ørn, sendte Jesper dem direkte til køjs i ren raseri. Den dag i dag er Jesper stadig fast besluttet på, at det var Lars der smuglede både bræt, vin og spids nøgenhat med ombord.
Næste morgen blev Lars og Umut vækket af dyneriv fra Jesper. De andre sad på dækket. Der var gruppemøde. Men før de gik på dæk, bagbandt Martin Kirketerp Lars og Umut med strips.
“Hvad foregår der, Jesper? Martin, er det her nu også nødvendigt?” fik Lars, til ingen verdens nytte, spurgt på vej op mod sin egen og Umuts veldækkede dommedag.
På dæk sad TV-holdet, en Vild Med Dans-deltager der spiller skuespil, en Vild Med Dans-deltager der svømmer, en Vild Med Dans-deltager der tv-værter, og en Bagedyst-deltager der bager. Mens Lars og Umut blev stillet til syne, fortalte Jesper forsamlingen, hvad han havde set og hørt den foregående nat. Forsamlingen blev lige så rasende som Jesper Bank. De krævede en forklaring der ikke omhandlede Jakob Engel-Schmidt og en kæmpemæssig ørn. Felix Smith mumlede noget om, at han ikke engang måtte tage sin hund med på båden.
Men Umut og Lars sad fast. Forklaringen forblev uændret.
“Godt” sagde Jesper. “Så ser jeg ingen anden udvej. Planken.” Martin Kirketerp og de andre deltagere var enige. Planken var den eneste demokratiske løsning.
Del 4 – Demokrati
Første mand på planken. Umut Sakarya. Kendiskok. Vild Med Dans-deltager. Bader i brun sovs. Plask.
Næste mand på planken. Lars Løkke Rasmussen. Dobbelt statsminister. Formand for Venstre. Finansminister. Indenrigs- og sundhedsminister. Formand for Løkkefonden. Formand for bestyrelsen for Global Green Growth Institute. Korte bukser. Ungdomsorganisation. “Uhh uhh! Uhh Uhh!”
