Arsenal – Bayern München
Dette er Arsenals chance for at vise, at klubben nu spiller på den absolut højeste europæiske hylde. De møder Harry Kane og Bayern München – to modstandere der notorisk har gjort det onde ved Arsenal. Porto-kampene var rustne og præget af nervøsitet. Nuvel. Det var første CL-knockout kampe i 7 år (dengang tabte de samlet 10-2 til netop Bayern München). Nu har Arsenal en god chance for at tage hævn over Bayern München i en periode, hvor førstnævnte ikke er set bedre i ca. 20 år, mens sidstnævnte ikke er set svagere i ca. 15 års penge.
50/50 af respekt for Bayerns historiske overlegenhed. Jeg ville så gerne skrive 55/45.
Manchester City – Real Madrid
Man skal aldrig undervurdere Real Madrid i Champions League. Det gør jeg heller ikke – men de taber til Manchester City, og det bliver med en forholdsvis klar margin (dvs. 2 mål eller mere). Ønskescenariet for Real Madrid var naturligvis at “snyde” City i en finale, hvor de kunne stå defensivt og håbe på kontramål fra de to brassere. Over to kampe er City simpelthen for stærke for Real Madrid (som konstrueret pt.).
65/35 lyder “af meget” til City. Men kære madridistas, det er sådan landet ligger.
Atlético Madrid – Borussia Dortmund
Det mindst sexede opgør bør spanierne vinde. Borussia Dortmund er, som deres tyske storebror, ikke set svagere i små 10-15 år. Spanierne har flere matchvindere, og de er sværere at spille imod.
60/40
PSG – FC Barcelona
Jeg har ikke set meget PSG, siden Lionel Messi forlod dem. Men de har stadig verdens bedste fodboldspiller, Kylian Mbappé – og FC Barcelonas fundament er stadig lige så skrøbeligt som en landstræner der ikke udtager Segunda Divisions topscorer op til en EM-slutrunde. FC Barcelonas nuværende niveau er ikke set svagere, siden Louis van Gaal, for små 21 år siden, hentede en sjetteplads i La Liga med typer som Philippe Christanval, Fabio Rochemback og tussegamle Frank de Boer i stalden. Lille fordel til franskmændene.
55/45
PS. Det er lol nok, at de fire bedste hold er havnet i samme semifinale-halvdel. Det er fandme ligesom sidste år. Havde jeg bare lidt af Allan Nielsens mod, havde jeg kaldt det for vintage Champions League-lodtrækning, varme kugler og raset mod elitens lukkede døre… I stedet vil jeg stilfærdigt påstå, at der er dækket op til en Manchester City vs. Atlético Madrid-finale, hvor Diego Simeone tager fusen på Pep Guardiola og vinder i straffesparkskonkurrence. Endelig får toptrænernes svar på Lou Reed pokalen med de store øre.
