Fodbold, Underholdning

Another devastating blow to the Arsenal…

Jeg glemmer aldrig den råkolde udekamp mod Birmingham i februar 2008. Med et forspring på 5 point lå Arsenal nummer 1 i den bedste engelske række. Efter 3 minutter så Birminghams Martin Taylor rødt. Læseren husker den sikkert – Taylor benbrækkede Eduardo Da Silva så kontant, at der ikke var meget mere end gummibånd tilbage i leddet. Fy for pyffer.

Okay. Ærgerligt for den brasilianske kroat, men i det mindste var vi 11 mod 10 i de resterende 87 minutter. Well, James Mcfadden bragte Birmingham foran efter 16 minutter. Skidt, men der var masser af tid. Det bevidste den unge raket Theo Wallcott der lavede to æsker på et kvarter. Godt, tre point – videre…

Nope. James McFadden laver sit og Birminghams andet i halvfemsindstyvende – 2-2. Umiddelbart efter var William Gallas rasende og hysterisk som vidste han, at her forspildte Arsenal en stor chance for at lande det første mesterskab i 4 år siden sidste gang i 2004. Ærlig talt sad Samos med samme fornemmelse som William. Tre måneder senere efter de 38…

Manchester United 87 point.
Chelsea 85 point.
Arsenal 83 point.

8 år senere var alle konkurrenterne dårlige -de var pivringe. Tottenham fik 70 point. City og Penchester fik sølle 66 point. Chelsea høstede 50 point og en 10. plads.

Hurra. Hurra. Hurraaaa. We are the champions, Freddie og alt det jazz.

Det kunne da ikke gå galt. Eller hvad?.

I de sidste 5 runder spiller Arsenal 3-3 mod West Ham, 1-1 mod Palace og 0-0 mod Sunderland. De slutter på andenpladsen med 71 point. 10 point foran dem stod Leicester Citys 4-backkæde med Danny Simpson, Robert Huth, Ashley Williams Christian Fuchs dybt i banen og hævede PL-pokalen.

Fy for helvede, nogle minder…

I dag drømmer vi ikke om mesterskaber – her 6 år senere drømmer vi om fjerdepladser. Her til aften smed Arsenal London den Champions League-plads tilbage i Themsen, hvor den lå og rodede rundt, inden sæsonen startede.

Først troede jeg ikke på det. Så troede jeg på det. Så tabte de tre kampe til Palace, Brighton og Southampton – så troede jeg ikke på den mere. Så vandt de bl.a. over Chelsea – så troede jeg på den.

Nederlag til Tottenham i torsdags, smask. Nederlag til Newcastle i aften, smask. Fortjent. Game over. Det hvide håndklæde. Spurs har brug for ét point hjemme mod Norwich.

Det værste er, at CL-pladsen ville åbne transfermarkedet, således at klubben, med sikkerhed, kunne hente kvalitetsspillere til sommer. Nu må vi afvente og se om der er en ny Nicolas Pepé på spring. Hvad endnu værre er, at det bliver meget sværere at ramme top4 næste år. Liverpool, City, Chelsea. Spurs. Pen United med ny træner. Newcastle. Hva’ med Leicester? Hva’ med West Ham.

Absolutely devastating…

RIP Sidney Lee.