Popkultur, Underholdning

Top 50 serier/dokumentarserier (af dem Samos har set, selvfølgelig)

Først og fremmest. Svær øvelse. Da det var umuligt at rangere serier fra 50-1 er de opsagt vilkårligt.

Men hvilke serier er på Samos’ Mount Rushmore?

The Wire er helt sikkert blandt de fire. Det samme med Sopranos og Breaking Bad (Hvem ved? Måske kryber Better Call Saul sig helt tæt på efter den forestående sidste sæson. De seneste par sæsoner har været mere end fremragende. Han er god, ham Vince Gilligan). Som Mount Rushmore’s sidste udskæring må Samos gå med Black Mirror for dens 8-10 fuldstændig fremragende afsnit.

Puha. Curb Your Enthusiasm presser sig også på – specielt de første 8 sæsoner. Og Seinfeld. Larry David…

PS. Lad mig fluks uddele to lifetime achievement awards (der ikke figurerer på listen), da de har formet Samos som menneske: Beverly Hills 90210 og Taxa. Naturligvis.

PPS. Onde tunger vil måske efterspørge flere amerikanske komedieserier. Har forsøgt mig på The Office (US) (skal have set den britiske), Parks and Recreation og Community. Men finder dem bare ikke særligt sjove.

Listen (Ikke rangeret):

Atlanta: Han er en talentfuld herre, ham Donald Glover.

Game Of Thrones: Efter de første 4-5 sæsoner var vi begyndt at hakke den ind i Mount Rushmore.

Seinfeld: Den bedste “traditionelle” sitcom nogensinde imo. Kan ses igen og igen.

Black Mirror

The Wire: Dén må være Samos’ numero uno. Og Sopranos er tættere på end Breaking Bad. Eller er den? Jo, det må den være.

Fargo: Sæson 1 og i særdeleshed sæson 2 er bomben.

Better Call Saul: Som nævnt. Den nærmer sig Toppen af poppen. Werner Ziegler…

Twin Peaks: Den mest syrede sæbeopera nogensinde.

Curb Your Enthusiasm

Succession: Elsker de sidste 4-5 afsnit af sæson 1.

Matador: Now, that’s a period piece!

Breaking Bad

Killing Eve: Hun kan skrive en scene og en karakter, hende der Phoebe Waller Bridge. Og Kim B i topform – bortset fra det irriterende grin.

Louie: Selvom han kan lide at onanere på mennesker der ikke har lyst til at han gør det, er Louie C.K. stadig sjov og genial.

Homeland: Lad os bare glemme noget af sæson 2, hele sæson 3 og nyde resten.

Silicon Valley: Hvorfor helvede skrev de Erlich Bachman og dennes Aviato-Van ud af serien?

Rick and Morty: Syret og begavet tegnefilm.

True Detective: Har kun set ét afsnit af sæson 2. Men det var vist også nok. Som enkeltstående sæson er 1’eren helt deroppe blandt de bedste.

Gommora: La Serie: Napoli-gangsters der dekorerer deres ghettolejligheder med guld fra gulv til kvist og skyder med maskingeværer på åben gade. Ja, tak!

The Affair: Jimmy McNulty aka. den evigt bollende Dominic West der bliver straffet af Rawls – nu bare som utro svigersøn og svigerfar.

Fleabag: Dramedy-genren perfektioneret.

Master Of None: De to første sæsoner er meget bedre end den nye hypede sæson 3, der – bevares – er udmærket.)

Easy: Selvom det er en antologi serie, skal den ses kronologisk. Den er altså ret god.

Dix pour cent (Call My Agent): Fransk dramedy om livet i et parisisk agentbureau. Gæsteoptrædener er flere prominente franske skuespillere og en yderst charmerende Sigourney Weaver.

4 Blocks: Det er Berlins libanesiske gangstermiljø, når det er bedst.

OZ: Fordi Samos elsker fængselsvoldtægt

Entourage: Den ultimative, let fordøjelige, “hangout with the bros” serie med lækre kællinger, Hollywood Boulevard, Johnny Drama, Ari Gold og en helvedes masse cameos.

The Jinx: The Life And Death Of Robert Durst: Den rige mands Making A Murderer.

Ślepnąc od świateł (Blinded By The Lights): Mere gangsta. Bare i Polen, hvor grimme skaldede mænd river arme og ben af dig, råber “kurwa” i hovedet på dig, og, til sidst, voldtager dig.

Borgen: Der kommer snart en ny sæson. Den glæder jeg mig til at binge. Jeg kan ikke få nok af Søren Malling som Torben Friis. Den rolle hamrer han ud af parken – specielt da ham og Pilou Asbæks karakter laver deres pendant til Mogensen & Christiansen, Juul & Friis. Det idé er god og cringe på samme tid.

Mad Men: Den er heller ikke langt fra Mount Rushmore. Det er den altså ikke. Hvilket slowburn af periodestykke og spejlbillede på reklamebranchen. (Genial slutscene! Spoiler.)

Babylon Berlin: Man kan sgu ikke undgå at blive lidt forelsket i Charlotte Ritter. Zu Asche, Zu Staub.

Euphoria: Den vildere amerikanske ungdom fortalt gennem fantastiske neonfiltrerede billeder.

Top Boy: Bri’ish gangsters, innit? Luve it.

OJ: Made in America: Must see doku-serie om USA.

Six Feet Under: Tager lidt tid. Men den bliver god.

Bosch: Rimelig lige ud af landevejen detective serie af høj kvalitet der foregår i “The Hollywood Precinct”. Elsker makkerparret Crate and Barrel!

The Deuce: David Simons andenbedste serie er velhængt periodisk gadefortælling.

The Last Dance: Geden geder den – velfortalt.

Sharp Objects

Bojack Horseman: Denne tegnefilm er finurlig, sjov, tankevækkende og sørgelig på den gode måde.

Band Of Brothers: Kvalitet. Saving Private Ryan på TV.

Dark: Velfortalt, og alligevel lidt forvirrende, tysk mindfuck.

Better Things: Den kvindelige Louie – Pamela Adlon er bare skuespiller og indehaver af 2 ud af 3 elendige unger.)

Deadwood: Ian McShane er kongen i den serie.

I May Destroy You

Normal People: En irks sur/sød “coming of age” kærlighedspille til folket.

The Americans: Også én der vokser og vokser

Klovn: De første 6 sæsoner har meget få lunkne afsnit. Filmene gider vi ikke snakke om.

The Sopranos