Af Purtseht Repsac

Sæson 1

Prolog nr. 1

Jeg har grædt to gange på tre nætter. Sidste gang jeg græd var for ca. 15 år siden…

Kender du ikke det med at ville noget mere med dit liv? Opnå noget? Få anerkendelse for noget? Et eller andet…

Lige nu føler jeg, at jeg vandrer sløvt i én retning – kun fordi det er en retning.

Eller jeg står stille…

Men hvor meget skal jeg gå på kompromis med mig selv for at komme op i tempo?

Dét er spørgsmålet.

Prolog nr. 2

En to. Kom nu! En, to tre. kom nu! Tre, fire. Tre fire. Tre fire. KOM NU!

Jeg skal ha’ noget fisse. Både for min skyld. Og min penis’ skyld. Sådan er det! Og det skal ikke være om en måned. Ej heller om fjorten dage, en uge eller i morgen. Det skal være NU NU NU!

Det gør ikke direkte ondt i penis… Dén kan jeg nogenlunde håndtere. Det gør ondt i mit hoved. Det gør ondt i min tillid. Det ondt i mit hoved. Det gør ondt ca. hver anden søndag.

Men kan jeg ikke få noget eller hva’? Det burde sgu’ da være muligt. Helt ærligt. Kan jeg slet ikke få noget?

Det virker som om, at fissetinget i DK og omend enstemmigt har vedtaget, at min netop min penis er persona non grada. Altså som i, at det ikke kommer til at ske. Dén må ikke komme ind der hvor den ellers hører til og har det bedst – i skeden/alternativt røven på én (eller flere) fornuftig(e) ung(e) kvinde(r) med smil på læben og et dertil hørende småliderligt sind.

Men hvad med de sociale dating apps, gamle, spurgte min mand (lad os kalde ham D Larsen) her forleden dag?

Man skal kaste mange stive penisser efter sure fisser de steder, var mit svar.

Hvor meget skal jeg gå på kompromis med sig selv for at få fisse?

Dét er spørgsmålet.

Afsnit 1 – Mandag

Jeg vender mig om én gang til. Snoozer to gange mere. Vælter så forsigtigt ud af sengen. Det roder på gulvet. Det roder på loftet.

Griber min telefon. Læg den væk!

Der er kun gammelt rugbrød i køkkenet. “Dét der? Ha! Det fejler intet. Det kan du roligt spise. Prøv lige lad mig se. Det fejler ikke noget… Spis det.”

Nuvel, gamle jas. Jeg smører Stryhns mellem to smuldrede skiver rugbrød til ære for dig. Lunken vand op i en Coca Cola-flaske. Børster tænder. Fanger mit ansigt i spejlet en ekstra gang. Hmm. Okay, men heller ikke mere.

Tænder min cigaret på vej ud af døren.

I radioen snakker værterne hurtigt. De kører sådan en omgang chit chat, hvor de skiftedes til at klappe hinanden plastikjovialt på ryggen og hejse eget flag til tops i popsegmenterede vendinger. Du ved. Sådan P3-agtigt.

Jeg slukker lortet og tilslutter min telefon.

♫♫ Been dazed and confused for so long it’s not true… ♫♫

Syv minutter over mødetid – på et eller andet lager i udkanten af en eller anden dansk by på en eller anden dansk ø.

Hønse: ”Hva’a…?

En forestående patetisk svada har retning mod mig. Hænderne på hver sin hofte. Hovedet på skrå. Blikket snorlige.

Nu kommer den. Bare vent.

Men hvordan serveres den egentlig? Det er klart det mest interessante her.

Hønse: ”Kender du ikke klokken, Hansen?

Okay, jaja. Han vælger dén med, hvorvidt man kender klokken. En slidt klassiker. Den står på side 1 i bestselleren “Hvordan bliver jeg den største idiot?” – læst hyppigst af skolelærere og andre mellemledere.

Mig: ”Hold nu kæft, Hønse.

Hønse: ”Hansen. Du ved, at jeg får problemer, når du kommer for sent hver anden dag. Hvorfor ikke bare gå ud af døren 5 minutter tidligere? Altså. Der er møde nu.

I kantinen sidder de der alle sammen. Røde, Kim O, Christian Jakobsen, Bjarne, “Kuvert” Hassan og ”Gamle” Erik.

Hønse har investeret i to citronmåner, der, på skift, trækker vejret så dybt, at de langsomt glider hen af bordet.

De var nok på “buddet”. Han har ikke købt to, uden de er på “buddet”.

Hønse beder om ordet.

Hønse: ”Ja… Godt… Hmm… Så er vi her vist alle sammen. Der… Ja, tag endelig lidt kage. Og kaffe.

Hønse stirrer intenst på den ene citronmåne… Og så den anden. Christian Jakobsen deltager.

Hønse: ”Som jeg fortalte i torsdags, kommer vi til at holde de her møder mandag morgen, hvor jeg, øhh… Der… Hvor jeg gør status over ugen der gik.

Hønse: ”Der! Som I sikkert ved, har dem inde i salg ikke været tilfredse med vores produktivitet på det seneste. Vi kommer ikke, når de har brug for os. Vi roder for meget på lageret. Det øhh… har jeg lovet… at vi gør noget ved.

Hønse tager sin mobiltelefon op af lommen og vifter vammelt med den.

Hønse:”Desuden har jeg bemærket, at mange af jer bruger for meget krudt på jeres telefoner. Facebook, InstaGRAM og jeg skal komme efter dig… Jer. Nu vil jeg gerne have, at alle tager deres telefoner op. Kom så. Så slår I den på flyfunktion.

Christian Jakobsen slår frustreret ud med armene.

Christian Jakobsen: ”Hva’ siger du!? Det mener du ikke, det der! Neeeeej!

Jeg forudser, at Hønses patetiske sanktion er startskuddet til endnu flere toilet-marathon-seancer fra C-Jaks side. iPad’en ryger med derud osv. Og det fortænker jeg ikke C-jak det mindste i. Tvært om. Det bør han gøre. Sidde derude og spille apps.

Hønse: ”Jeg er nødt til at tage konsekvensen, Christian. Gør det så alle sammen! Jeg mener det, venner.”

Christian Jakobsen: ”Neeej! Er du ude på at slå os langsomt ihjel, Hønse!?

Da Hønse hæver mødet, insisterer Christian på at forlade lokalet som sidste mand.

Godt lavet! Bøjer mig i støvet. Bravo!

Senere – et eller andet sted på lageret

Mig: ”Jeg gider da ikke sætte min telefon på flyfunktion, Hønse. Jeg er online lige nu. Man skal sgu’ kunne komme i kontakt med mig, for fa’en.”

Hønse: ”Det skal du altså, Hansen.”

Hønses kæbetøj bevæger sig langsomt, mens han kører videre på sin truck og varm luft siver ud. I slipstrømmen slår Røde et smut forbi.

Mig: ”Hva’ så Røde. Vi gider da ikke det der flyfunktion.”

Røde: ”Nej, selvfølgelig ikke. Hold kæft, Steff, du var stiv i lørdags. Man kunne ikke komme i kontakt med dig.”

Mig: ”Mødte jeg dig? Jeg må stoppe med at drikke så meget. Jeg sætter mig i en situation, hvor min chance for fisse styrtdykker.”

Røde: ”Du prøvede ellers. At få fisse.”

Mig: ”Nice! Eller…”

Røde: ”Mødte både dig og Thomas Martin. Og Østi. Han var også helt væk.”

Mig: ”Jeg vil slet ikke høre mere om det.”

Røde: ”Haha! Kommer du til bold i aften?”

Opgaven? Hmm? Jeg skal aflevere på fredag. Jeg er ikke rigtigt gået i gang. Fuck! Jeg skulle også ha’ sendt den litteraturliste til underviseren. Hvornår har jeg de reeksamener?

Mig: ”Jaja, jeg kommer.”

Oppe i klubben

I omklædningsrummet sidder Thomas Martin på sin faste plads og holder hof i sit vante hjørne, mens de kulørte Nike-boots og elastikken findes frem. Monologen omhandler dels en stor handel i London? Eller er det Vejle? Dels en blondine.

Efter træning lokker Thomas Martin. Søren P og Busse mener, at vi skal have en skum eller to – direkte fra bagagerummet. Er Østi heroppe og suge bajere? Hvor er Arne Madsen?

Nyborgvej

Klokken 22:56.

Jeg laver først en hurtig ret. Hvad er der i køleren? Bacon? Ja. Oksekød. Tjek. Æg. Det bliver en Pariserbøf. Får den med bløde karamelliserede løg til. Tænder fjernsynet. Ej, jeg sætter sgu’ et afsnit på.

Klokken 00:43

Jeg sidder foran computeren. Skandinavisk litteratur? Hmm? Jeg har noget indledning og lidt teori. Gennemlæser det. Det er lort indtil videre!

Ja, der er sgu’ også lidt mere lort på den næste side.

Hmm… Der kravler virkelig mange insekter rundt på væggen.

Kan jeg nå at skifte emne? Men hvad skulle det så være?

Skulle selvfølgelig være begyndt noget før? Cigaret. Inspirer mig! Insekter. Inspirer mig!

Musik? Bum bum bum. Bladrer. Bladrer. Youtube. Rammer Radiohead. Inspirer mig!

♫♫ Exit Music for a film ♫♫

Kun min kronisk dårlige samvittighed forhindrer denne gang mig i at lave et øjeblikkeligt Youtube-deepdive.

Men 22 minutters Facebook-stalking bliver det dog til. Og 28 minutters Twitter-tjek. Så skulle jeg ha’ lavet det deepdive. Det bliver jeg i mindste klogere af.

Støder på en artikel via twitter. Læser ca. halvdelen og scroller ned, da jeg distraheres.

Nej nej nej. Stop. Lad være med at tryk på Netflix!!!

For helvede, gamle. Opgave! Nu!

Åbner et nyt dokument.

Skriver ”Indledning.

Trykker “enter“.

Den sorte streg blinker i venstre side af dokumentet. Igen og igen. Og igen. Kigger på mig. Kan du noget? Vil du noget? Den gentager sig de næste 12 minutter…

Hmm. Hende der sad på tredje række til undervisningen den anden dag havde da nogle rimelig store ”spande”. Hvad er det, hun hedder?

Lav opgave! Fuck dig! Lav opgave! Okay.

Nå, hvad kan jeg google mig til? Kan Matthias ik’ sende noget? Det er for sent nu.

Tænder en cigaret.

Hvad er det nu hende med ”spandene” hedder? Finder deltagerlisten frem. Ind på Facebook med mig. Facebook bekræfter, at de er ret store. Hun er lækker nok.

Hov. Hun kender Christina. Nej, ikke ind på Christinas profil. Det skal vi ikke.

Går i seng. Tager et afsnit mere.

Tager to afsnit mere.

Afsnit 2 – Hvad skete der i lørdags???

Jeg fik tre glas vin, mens jeg så anden halvleg af PL-kampen. Tog en smøg på vej ud af døren. Greb min telefon. Beach Boys? Nej. Dem havde jeg lige hørt. Bridge over Troubled Water? Nej. Bladrer. Bladrer. Plastic One Band? Hmm. Nej, det var heller ikke den. Fitty og Jeremih ”Down on me”.

Yo – det var den.

Hønse stod påpasseligt klar ved døråbningen og lurede, da jeg kom til tredje sal.

Hønse: ”Hehehe! Steff. Træd nærmere.”

Mig: ”Hehe. Tager du min jakke?”

Vi havde ikke været der længe, før Thomas Martin gjorde sin entré. Åbne arme. Bredt smil. Håndklask. ”Nuckles”. Og klem. Efterfulgt af et:

Thomas Martin: ”Du ser godt ud, gamle.”

Jeg spillede bolden tilbage, som man nu gør.

Mig: ”Du ser heller ikke helt dum ud, dig selv… Fyr!”

Hvad havde de herre taget på, tænker du sikkert?

Hmm… Ja, hvad var det i grunden, at Thomas Martin havde taget på?

Der var noget Linkedin-profilbillede-materiale nord for bæltestedet. Sort blazer, hvid skjorte. Vest. Slips. Han havde selvfølgelig det obligatoriske læder om håndleddet. Også en perlekæde var fundet frem.

Rettelse: Det var club-versionen af Linkedin-profilbillede-materiale. Efter-salgsmødet-stilen.

Syd for et skinnede og dirrende bæltested var der fri leg i form af et par forvaskede, flænsede og nittede skinny-jeans og spidse boots. Jeans nede i boots – det rockede snit.

Hønse gik, igen, med de klassiske sandfarvede croissanter til fods. Dertil jeans med bootcut og en pastelfarvet, lettere stramtsiddende kortærmet skjorte i tern. De tre øverste knapper havde, endnu en gang, ingen intentioner om at lade sig knappe. En tung halskæde sørgede for, at den dybe udskæring ikke levede forgæves.

Nå… Men Hønse kom ind med stegen. Eller var det Maiken?

Nej, var hun ikke smuttet på det tidspunkt?

Mig: ”Nå, Don Martin. Du dyrkede vel sex i går? Du skulle jo over til hende der?”

Hønse: ”Så er der serveret, drenge. Den er fra Ludvig”

Det var Hønse der kom ind med stegen.

Hvilken frisure Thomas Martin har? Hvorfor vil I vide det?

Jamen, Thomas Martin arbejder i øjeblikket på en længere model – primært motiveret af den hårelastik, han skal mønstre, når han spiller fodbold.

En potentiel Randers-palme? Jeg ville blive meget overrasket, hvis tiden ikke lod netop dette ske.

Thomas Martin: ”Jeg kom aldrig over til hende. Jeg havde så travlt på ”work” i går. Kunne simpelthen ikke nå det.”

Hønse: ”Skål, boys. Håber dét smager”

Maden smagte faktisk fint. Der var hasselback kartofler på siden. En undervurderet variant. Sovsen var spiselig. Og vinen. Godkendt. Men donk’en gennemsteger selvfølgelig kødet med vilje.

Det kunne jeg godt skrive ti linjer om. Men lad os bare lade den stå for nu.

Thomas Martin: ”Får du egentlig noget på Tinder, Steff?”

Mig: ”Det kan jeg love dig for, at jeg ikke gør. Jeg bladrer og bladrer. Liker og liker. Jaja, der kommer da et matche i ny og næ. Men ikke noget, jeg har draget kapital af. Der er sgu’ længere fra match til fisse end man lige tror.”

Thomas Martin: “Det er der da ikke.”

Man må bare tage hatten af for den mand. Han er vanvittigt. Men damerne kan lide det. Hmm… Jaa. Det er nok derfor.

Hønse: ”Mig og Maiken knalder ikke mere.”

Nårhh ja. Det snakkede vi også om.

Mig: ”Selvfølgelig. Det ville da være mærkeligt, hvis I gad at bolle efter otte år under samme tag. Hvis I stadig knaldede, ville jeg være bekymret.”

Thomas Martin: ”Den gode sex er stoppet for dit vedkommende, Høns’ski. I havde et godt ”run” det første år. Eller år?”

Hønse: ”Mere eller mindre, ja.”

Thomas Martin: ”Skal jeg lige motivere hende? Lige stikke den op? Så tage den ud igen? Gentage ritualet i et kvarters tid?
Maiken har da nogle rimelig store ”spande? Har hun ik’?”

Hønse: ”Rolig nu. Når jeg vil, vil hun ikke. Og omvendt.”

Thomas Martin: ”Eller også er der ingen af jer der gider. I må være hinanden utro. Det er dét, folk gør. Etablér dog lidt dramatik i forholdet.”

Mig: ”Du må bolle hende, når du kommer hjem i aften, gamle. Og prøv at slå hende lidt i processen. Lidt lussinger. Eller bid lidt i hende. Evt. et kvælertag!”

Mig: “Du må sætte gang i hendes blodomløb på en eller anden måde. Gå amok på hende. Lige nu opfatter hun dig bare som en irriterende sæddoner der ikke duer til andet end at lave mad, støvsuge når hun siger det anden gang og ellers agere tredje- og sidstemand på de dér Facebook-familieportrætter som skal etablere overfor omverdenen at hun kom til tops – at hun klarede den – at hun lavede en familie. 

Thomas Martin: ”Ja. Prøv at kvæld hende lidt. Sæt dig i respekt. Det elsker de.”

Hønse: “For helvede, drenge.”

Mig: ”Jeg elsker duften af mit eget røvhul. Lige klø mig selv i røvsprækken og så dufte. Jeg gider ikke dufte til andres røvsprækker. Kun min egen røvsprække. Kan du forklare mig hvorfor, Thomas?”

Fuck! Sagde jeg virkelig det?

Thomas Martin: ”Du er sindssyg, Steff. Dén der, kan jeg ikke forklare. Jeg kan indskyde, at jeg elsker duften af fugtig fisse.”

Den er god nok. Den duft elsker han. Og han taler tit om netop den duft. Lugt.

Mig: ”Aha. Men den er vist også velkendt? Du elsker jo at gå sydpå. At efterlade dig selv sårbar dernede. Er den duft i min top 5? Hmm. Kan ikke rigtig huske den. Er det noget med fisk? Eller hvor er vi henne?

Hønse: ”Ja! Jo.”

Pludselige indskudte tanker om “at gå sydpå” 

Vi mænd er jo dårlige til det. Vi kan ikke slikke fisse. Ligesom kvinder uddeler svage håndjobs. Jeg mener… Jeg ved, hvordan min penis skal spilles. Efter mange, mange års erfaringer kender jeg det helt rigtige tryk, det helt rigtige greb, den helt rigtige hastighed.

Men I er gode til blowjobs. Den skal I ha’.

Det er sgu’ også nemmere. Sværhedsgraden ved fisseslikning er langt højere end ved et blowjob.

En penis kan anskues og afmåles. Du kan nogenlunde bedømme – okay – hvad har vi at gøre med her, mens fisseslikkeren stikker tungen ind i en regulær hvepserede.

Fisseslikkeren har et helt tomt lærred foran sig og skal med variation, fantasi og fintfølende penselstrøg opfinde den dybe tallerken hver gang for at lykkedes. Et blowjob kan nærmere sidestilles med at male et rækværk. Du skal bare nogenlunde komme rundt om de fleste overflader. Så er ejeren tilfreds.  

Nå. Tilbage til i lørdags.

Thomas Martin fik Østi i røret.

Hønse: ”Hvad ville Østi?”

Thomas Martin: ”Det bliver Kræz’en i aften, drenge. Østi sidder derinde med nogle gutter – og nogle damer.”

Kræz’en

På Kræz’en sad Østi’s i et læderarrangement med en flok jævnaldrende hanhunde og nogle unge tøser. De var flankeret af flasker, spidse tatoveringer og ikke mindst særdeles aktive ”rotter i trøjen”.

Østi havde læderjakke på indenfor. Haha! Hvor mange mænd kan i grunden bære en læderjakke nu til dags? Efter mine beregninger er vi nede på… Hmm… Ca. 4 procent.

Nå. Men Østi kom hele tiden ned med lakrids shots. Det var de gode.

Østi: ”Tag et shot, tøser. Det er de gode.”

Thomas Martin? Han kom til bordet lidt senere. Han var lige på obligatorisk runde. Du ved. Håndtryks- og krammerunden.

Men så var der jo de tøser. Jeg havnede ved siden af en af dem – indledte en chit chat.

Mig til dame nummer et: ”Hvad laver du så?”. ”Hvor kender du Østi fra?”. ”Nå, hvilken hund har du så?” ”Nå, okay. Ja. Kender jeg godt. Ja, ja. Det er derhenne på Vesterbro – ved Føtex”. ”Nå, du er Chris Larsens lillesøster – okay”.

Samtalen blev afbrudt af en rokaden – ind og ud af dansegulvet. Jeg endte op ved siden af Hønse.

Messi! Ronaldo. Messi, Messi, Messi! Ronaldo. Messi.

Omtrent en halv time senere

Østi kom stadig rendende med sine flasker. Jeg havde i mellemtiden fået ny borddame. Hun var egentlig lækker nok. Jeg tog affære…

Mig: ”Hvis du skulle vælge mellem enten hvidløg eller løg resten af dit liv? Hvad ville du så vælge? Du må efterfølgende aldrig spise det du ikke vælger.”

Det var faktisk et godt spørgsmål. Det var et interessant spørgsmål. Et relevant spørgsmål.

Dame nummer to: ”Hvad!? Det ved jeg da ikke. Hvidløg? Løg?”

Mig: ”Ja, tænk dig nu om. Hvordan vil du bikse din kødsovs sammen uden løg? Og jeg godtager ikke noget med selleri.

Dame nummer to: ”Øhh…”

Mig: ”Men hvad så med kødsovs uden hvidløg? Det kan man jo ikke. Hvor kommer der så bid fra? Chili? Jovist. Men vi må pludselig vinke farvel til mange nuancer her. At leve uden løg. Hvor er vi så henne? Det er en svær ligning, du står overfor pt. Det vil jeg gi’ dig”

Dame nummer to: ”Øhh… Jeg skal lige på toilettet.”

Så kan jeg faktisk ikke huske mere. Ud over at jeg ville vælge løg.

En time senere 

Hva’ fa’en lavede Hansen ude på det gulv? Han væltede hele tiden over i en ny dame. Det fik han intet ud af.

Haha, Østi. Han fik sgu brugt nogle af sine beskidte vinduespudser-penge.

♫♫ We found love in a hopeless place… ♫♫

DJ spillede i grunden nogle okay numre. Men de var ikke så nye.

Fuck, så kom Østi hele tiden forbi til sidst og snakkede fodbold i sin drivvåde skjorte.

Østi: ”Thooomas Maaartin. Gamle. Vi rykker op i år! Vi skal ha’ noget at drikke, gamle. Vi rykker op i år, gamle. Hvad skal vi ha’ at drikke, gamle?”

Amen. Gad simpelthen ikke høre på ham.

Østi: ”Om fire-fem år er vi i Danmarksserien, gamle. Dét sørger jeg for. Jeg har ringet til ham der ude fra… hva’ fa’en er det nu han hedder? Han har spillet DS, gamle”.

Mig:”Ja ja, Østi. Du var så ringe, da du selv spillede!”

Så kom Hansen retur fra sin runde.

Mig: ”Steff! Se! Sportschefen køber en flaske. Han var så pivringe, da han selv spillede.”

Steffen: ”Hvad…? Østi!! Hva’ så, fyrsten?”

Jeg tog min Tom Collins og skred. Gad ikke de to stive pikhoveder mere.

♫♫ I need these blurred lines… ♫♫

Dét er stadig et godt nummer. Plus damerne ryger på gulvet.

Jeg satte kursen mod dansegulvet. Du ved. Holdte lige hænderne lidt op i hovedhøjde og installerede to vuggende knytnæver.

Operator: ”Operator! Operator!”

Mig: ”Yes, operator.”

Operator: ”Der står en blondine i nærheden af DJ-pulten.”

Mig: ”Okay, operator. Kan jeg få et signalement?”

Operator: ”Hun har rimelig store ”spande”.”

Mig: ”I’m on it, operator. Over and out.”

Jeg bevægede mig hen mod DJ-pulten. Smil afsendt. Smil modtaget.

Mig: ”Skal vi smutte?”

Blondine med rimelig store ”spande”: ”Ja.”

Allerede i taxa’en havde jeg tre fingre oppe i hende. Fordelingen taler vi ikke om. Jeg kan dog lejlighedsvis afsløre, at der var tale om lille-, pege og langemanden.

Så skete der hverken værre eller bedre end… Da vi lå hjemme ved mig og var i gang, spurgte hun, om hun måtte putte noget op i anus på mig. Jeg tænkte, hva’ fa’en. Jeg har jo prøvet en tandbørste før. Fluks hev hun sgu’ et stort penisformet aggregat op af tasken.

Hun spillede den af på mig imens. Hvad selve håndjobbet angik, var det okay. Ik’ mere end det.

Mig: ”Har du altid sådan en med i byen?”

Blondine med rimelig store ”spande”: ”Ja”

Mig: ”Fuck, jeg har et vigtigt salgsmøde i Vejle om syv timer. Du er nødt til at smutte.”

Hun forlod heldigvis lejligheden uden brok.

Afsnit 3 – Galdesten / ondt i røven 

Op af sengen 1

Ondt i maven. Fucking ondt i maven. For helvede! Nu breder smerten sig til ryggen.

Sig mig! Hvem laver numre med mig? Jeg kan ikke engang ligge ned. Jeg kan ikke sidde.

Jeg vandrer frem og tilbage, mens smerten tiltager. Hvad fanden er klokken? 03:34. Presser mine hænder hårdt mod maven. Stop dog! Tørrer sved af panden. Bøjer mig forover. Ned på knæ. Strækker ryggen. Knurrer ryggen.

Hvad foregår der?

Hvor har jeg lagt de stikpiller, lægen gav mig? Roder lejligheden igennem. Kaster med alt.

Der!

Pakker den bløde, gummiagtige pille ud. Flår underbukserne af.

Den SKAL absolut op den vej? Der er ingen andre alternativer?? Vi er absolut sikre på, at den skal den vej op???

Mit ballesved hjælper heldigvis pillen med at smutte helt op.

Vasker hænder og fingre med sæbe. Ligger mig tilbage i sengen.

Op af sengen 2

Brzz..! Brzz..! Brzz..!

Den satan skal dø. Jeg griber et våben. Kigger så i spejlet. Spænder maven. Jagter den rundt i værelset. Den skal dø. Jager videre – og vildere…

Den ligger der på gulvet. Halvdød. Heldigvis ikke helt død.

Lighteren i vindueskammen…

Okay. Lad os lave et projekt ud af det. Jeg piller først benene af – et efter et. Så brænder jeg dem – et efter et. Og så kroppen. Stille og roligt. Den skreg som på internettet.

I Fakta

Hvad skal jeg have? Noget sundt i dag. Eller noget med bacon? Kan jeg nå det inden Uni? Jeg giver det forsøget. Dét er da en ambitiøs plan.

Arghh… Køen står selvfølgelig stille. Kan ikke komme fremad. Selvfølgelig har jeg valgt den forkerte kø.
De taler om mig i den anden kø. De peger, når jeg kigger væk. Jeg fornemmer det. “Hvorfor bliver han bare stående dernede? Hvorfor går han i fremad”, hvisker de.

En ældre mand brummer. De skal åbne en ny kasse – med det samme.
Idiot! Der sker ikke noget. Nu råber han. Han har tydeligvis ikke tid til det her.

Hvor er min lighter??

En kvinde benytter ikke sin ”skiller”. Allright. Jeg gør det for hende. Efterfølgende laver hun en grim lovovertrædelse på mig. Hun begynder at fylde sit net, da varerne går igennem. Fint nok – ingen alarm. Det er hendes ret. Men hun er ikke klar til at betale, når den sidste vare er gået igennem.

Hvor er min lighter??

Facebook

Maiken har postet et billede. Hønse er på. Deres barn, Felix, er på.

Like?

Hønses far, Preben, står der med sit grå overskæg.

Okay, den får et ”like”.

Et par emojis er i orden. For at implementere en stemning. Jeg forstår det. Ord og sætninger kan mistolkes på skrift.

Men et hyppigt antal emojis underminerer værdien af indholdet. Man bliver forvirret. Jeg bliver sindssyg! Hvor mange grine-som-vandfald-emojis efter hinanden går der på en god joke? Kører vi skalaen fra 1-10? Er én enkelt grine-som-vandfald-emoji bare ren og skær medlidenhed?

Og hvad med den abe-med-hænderne-for-øjnene-emoji!? En pige på Tinder brugte den den anden dag.
Hvad mener hun, når hun sender den til mig? Ikke engang google kunne give mig et hurtigt og præcist svar.  Og hvornår har noget menneske nogensinde beskrevet sin sindstilstand som ”jeg holder mig lige for øjnene som en abe? inden?”

Thomas Martin har benyttet stærk-arm-emojien. Det var dog den værste. Han giver sin kollega et digitalt klap på skulderen i forbindelse med en ”stærk” præstation. Nok noget salgsrelateret.

Du er stærk arm-typen, fastslår han mellem linjerne. Han får en stærk-arm retur. Nej, du er stærk arm-typen, svarer kollegaen indirekte. De har begge stærke arme – er de enige om. Længere nede i kommentarfeltet fortsætter de med at klø hinanden på ryggen der hvor det kilder allermest. Du ved. Som dem på P3.

Aftensmad hos de gamle

Match på Tinder. Okay. Spændende!

Lader telefonen ligge. I den dyre ende af det fine hvide spisebord har min far godt gang i bolognesen. Han tørrer sig om munden og tager en slurk rødvin.

Flemming: ”Nå Steffen. Har du hørt, at Stinna har fået en dreng.”

Han tager endnu en tår og lægger armene over kors.

Mig: ”Nej.”

Jeg havde hørt det.

Mig: ”Nå, det er da godt for hende. Hvad med ham Peter?”

Britta: ”De er ikke sammen længere.”

Det vidste jeg godt.

Mig: ”Nå, det var da ikke så godt.”

Selvfølgelig holdt det ikke. Og dét føles godt. Desværre.

Flemming: ”Er du ellers blevet forlovet for nylig? Snakker du stadig med Christina?”

Jesus Kristus…

Mig: ”Nej, det er over to år siden. Jeg ved ikke rigtigt, hvad hun laver for tiden”

Britta: ”Hun var ellers sådan en sød pige.”

Jeg havde jo egentlig slettet hende fra de sociale. Så fortrød jeg. Jeg addede hende igen.

Kan stadig dufte hende nogle steder. Film vi har set i biografen sammen kan jeg ikke se igen uden at tænke, tænke, tænke for meget. Der er også nogle numre jeg ikke kan høre. Hvad fanden er det for noget!?

Mig: ”Hvordan går det med Søren?”

Britta: ”Han er i Frankrig. Noget med arbejdet.”

Min bror er altid på forretningsrejse. Fedt for ham. Men det vil jeg også. Bare for at have dén i banken. Bruge den, når jeg støder ind i gamle bekendte jeg ikke gider at tale med.

Hvordan går det så med dig? Tjaa… Hvad tror du selv, gamle klassekammerat! Jeg har lige været på forretningsrejse i Frankrig.  Tror du ikke på det? Så tjek mine sociale gemakker, makker.

Næste stop Thomas Martin

Thomas Martin: ”Har du røg med?”

Mig: ”Tranen har noget med”

Thomas Martin: ”Okay. Så er jeg mere rolig. Hvornår kommer han?”

Nårh, ja. Jeg fik jo et match på Tinder.

Mig: ”Om lidt, tror jeg. Jeg har et match her, gamle. Skal jeg starte med et ”hej”?”

Thomas Martin: ”Ej, det virker sgu ikke. Det er kun kvinder der slipper afsted med den åbning. Hvornår kommer han?”

Mig: ”Om lidt. Hvad med: ”Hej, har du haft en god dag”.”

Thomas Martin: ”Nej, nej. Nu kommer du lige ind i kampen, Steff.”

Hun har ikke skrevet profiltekst. Intet at lege med. Serier?

Mig: ”Skal jeg spørge om hvilke serier hun ser?”

Tranen kommer ind af døren.

Thomas Martin: ”Hva’ så, Tran’ski? Hva’ så, gamle? Så skal du spørge hende om Skam? Den virker hver gang. Jeg har været nødt til at se flere afsnit af det lort af samme grund.”

Mig: ”Jeg prøver med Homeland i stedet for.”

TV2 Zulu larmer helt vildt i baggrunden, mens Tranene sidder sig i sofaen rister, ruller, hakker, slikker og folder.

Han lader dén gå rundt.

Mig: ”Hvorfor skal alle altid understrege, hvor travlt de har?”

Thomas Martin: ”Jeg har altid travlt, gamle. Jeg arbejder 100 timer om ugen.”

Plus minus… 

Mig: ” Er det ikke 200 eller hvad? Haha! Ej, dig tror jeg på. Du har jo et hurtigt erhverv.”

Thomas Martin: ”Jep.”

Tranen: ”Det er et modefænomen. Er der mennesker der nogensinde svarer ”Nej”, hvis de, til en fest, bliver spurgt, om de har travlt for tiden?”

Thomas Martin: ”Nej da. Alt andet ville være et karakterselvmord.”

Mig: ”Statsledere kan med rette sige, at de har travlt. Studerende har i hvert fald ikke travlt. Rettelse. Humaniora-studerende har ikke travlt.”

Eller er det bare mig? Jeg har da ikke så travlt.

Men jeg har heller ikke opnået noget. Ikke engang en god opgave kan jeg tage mig sammen til at lave.

Hønse skal sikkert snart være far til nummer to. Thomas Martin sidder lige nu og snakker om forretningsrejse i Italien og et eller andet lån, jeg ikke ved en skid om men bare nikker til. Jeg har bare den reeksamen i baghovedet.

Mig: ”Nej, tak. Jeg skal ikke have mere.”

Jeg synker længere ned i stolen, mens en Zulu-komiker falder på halen og cirkusbygning rejser sig. Det svimler for mine øjne. Vælter ud på toilettet og brækker mig. Kigger mig selv i spejlet og råber FUUUUUCK DIG så højt jeg kan,  uden at andre i hele verden kan høre det.

Falder hurtigt i søvn, da jeg kommer hjem. Når dog at spise en liter is inden.

Afsnit 4 – På vej hjem

Hvor er der en plads?

Starter altid med at kigge efter en plads – uden sidemand. De andre gør det også.

Men hvem ved? Måske kommer der noget spændende forbi i dag.

Tager mobilen frem. Putter den ned i lommen igen. Tinder?

Tager den op igen. Nyt nummer? Big Daddy Kane? Ja! Stødte på ham i sidste uge, da jeg så en hip-hop dokumentar på Netflix. Han har faktisk lavet nogle gode plader.

En kvinde sidder sig over for mig. Hvor gammel er hun mon? 40-45 år? Hun er lækker nok. Kort rødt hår til skuldrene. Slankt ansigt. Kindben. Jeg får et hurtigt glimt af brysterne.

Hvad giver hun mig? Ikke specielt store. Men stramme i blusen. Jeg kunne godt bolle hende. Meget gerne.

Hun vil alt. Om på alle fire, i røven, legetøj og jeg skal komme efter dig. Skriger og hviner! Hun kommer og smiler svedig…

Hun står af to stoppesteder senere.

Jeg kigger på min telefon. Bladrer:

Kendt samlivsekspert: Denne stilling gør dig mere lykkelig

Okay.

Behøver du også ilt for at leve? Så klik her

Hmm…

Ekspert: Derfor slog din kæreste op med dig

Vel fordi jeg er en idiot! Og hun ikke er?

DANSKER! PAS PÅ! TØRKLÆDE! PAS PÅ! ISLAM! PAS PÅ! BOMBEMÆND: så tæt er DU og dine BØRN og dit på at DØ! Kagedag på borgen. PAS PÅ TREDJE VERDENSKRIG!!

Hmm…

Wozniaki videre i Miami: Se hendes bare bryster efter et kort resumé af kampen.

Jeg klikker på Wozniaki. Hende kunne jeg også godt. Nuvel, med tape for munden.

Videre til Instagram.

Nå, for Søren. Der har vi jo Jennifer Lopez. Uh la la. I badedragt. Hun strutter med røven og kigger på mig. Fuck, hun er stadig lækker. Hun har kraft’de’e’me været lækker siden undertegnedes klør femmer var knægt. Hvordan kan hun blive ved???

Googler. Hun er med i tv-serien ”Shades of Blue”. Ligner noget CSI Miami-agtigt. Sandsynligvis lort. Så har hun lavet nummeret ”Ain’t your Mama”. Hmm. Det ville heller ikke være idéel situation, da jeg gerne vil bolle dig.

Hun er 48!

En gammel ”ven” fra gymnasiet har postet et billede på “bogen”. Hun er sammen med veninderne. De spiser lækker sushi. Det smager fantastisk. Og selskabet er ”det bedste” – hjerte-emoji, hashtag, vinglas-emoji, hashtag, tommeltot opad-emoji, hjerte-emoji.

Kigger grundigt på selskabet. Her er tale om en overdrivelse.

Jeg har aldrig snakket så meget med hende. Måske er det derfor jeg gerne vil bolle hende? Hun er egentlig ikke decideret lækker.

Jeg får øje på en pige skråt overfor mig. Eller hun er vel en kvinde. Sydlandsk udseende. Gætter på Mellemøsten. Kunne være Sydamerika. Brune øjne og det dér knaldsorte glatte hår.

Jeg vil gerne bolle hende.

Der kommer en lyshåret pige ind fra venstre. Hun kigger kun ned i sin telefon indtil hun skal af.

Jeg vil gerne bolle hende.

Den næste der står på…

Jeg vil gerne bolle hende.

På gåturen hjem passerer jeg et pigebarn. Top med buler. Nederdel. Strømpebukser. Knep-mig støvler.

Hovsa. Var det et smil, jeg fik? Hun er nok omkring de 18 vil jeg skyde på. 20 måske? Hun kunne også være 16.

Jeg vil gerne bolle hende.

Afsnit 5 – Dommer! Dommer! Vi vil gerne skifte

Jeg skal mødes med hende matchet fra Tinder. Hun havde set Homeland.

Vi indledte en chit chat.

Først lidt spørge ind til. Så modtage, tænke og analysere. Dernæst sendes et lettere filtreret svar tilbage. Spørge videre og frem og tilbage indtil øl/kaffe-aftalen forsegles.

Kaffe!? Jeg skal sgu’ have alkohol til et første møde.

Jeg er stadig lidt fuld. Både i hals og øjne. Har heldigvis en Cola i køleren.

Kigger hurtigt på Instagram mens jeg spiser morgenmad.

Lad være med at kig på hendes profil! Læs ikke hendes gamle beskeder! Slet dem! Fokusér nu på det dårlige I havde sammen, for helvede!

Hvorfor er det, at de gode stunder hurtigt forlader de dårlige, når man er sammen. Nu er det omvendt. Lorte-mekanisme.

“Kampdag”

Eller ”#matchday” som et forbløffende stort antal fuldtids-amatører maler det på deres patetiske sociale atelier.

Du kender godt typen. Typen der har så lidt situationsfornemmelse og så meget selvhøjtidelighed, at de, inden en serie 2-kamp søndag formiddag kl. 10 nul nul dut, tror, at omverdenen har nogen som helst interesse i se en “professionel” opstilling af deres kamptrøje og nypudsede støvler gennem et instagram-filter.

Østi kommer valsede mod klubhuset iført en gul polo (det store logo), en solbrille med flueglas, og sædvanen tro, den halve liter Faxe Kondi i sidevognen.

Han hilser pænt på den ene. Blinker til næste. Håndtryk med den anden. Et par ”GAMLE” bliver slynget til højre og venstre – mens bulen i cargo-buks’en i en hastig fart blot vokser sig større og større.

Taktisk oplæg – Kudsk har ordet

Torben Kudsk har taget stilling ved taktiktavlen, mens vi bliver installeret på flosklernes ucharmerende allé.

Torben Kudsk: ”Godt, venner. Øhh. Så skal vi fandme være klar i dag.
Boys! P og Busse! Hvor sidder I henne? Så vil jeg gerne se, at I klapper til dem dernede fra start af. De skal sgu’ føle jer derinde. Ham der deres 9’er må ikke få lov til at vende på jer. For helvede, drenge. Jeg vil simpelthen ikke se det.”

Kudsk vandrer frem og tilbage.

Torben Kudsk: ”Vi skal fandme have en god start derinde i dag, gutter. Og prøv nu for helvede at kæmp lidt for “trøjen” derinde. Stå sammen. Det er det mindste, vi kan gøre. Så kan I sgu’ holde weekend bagefter.”

Det er søndag.

Kudsk: ”Og Pelle og Sørensen. Prøv nu at få noget musik på derinde, for helvede!
Øhh. Godt! Jeg vil gerne have, at vi prøver at finde Kasper Holdt inde på midten. Kasper, hvor er du henne? Du er så dygtig en fodboldspiller. Din højre fod er god, men din venstre er den fucking bedste i rækken. Du er kongen derinde, gamle. Så klap da til den!

Thomas Martin falder stille ned i stolen. Han skal spille ude på kanten. Alt andet er underordnet.

Kudsk: “Jep, så har vi lige nogle dødbolde. Bonde? Vil du have en mand på bagstolpen…

Taktisk oplæg – Tinder

Jeg må hellere lave lidt hjemmearbejde. Hvad jeg skal spørge hende om? Hvad skal jeg eventuelt svare? Mere Homeland? Jeg har jo altid Skam i baglommen. Skal jeg finde hende på Facebook inden? Nej = Dårlig karma.

Hvem skal jeg være? Den seriøse type? Den sjove? Tilbagelænet? ”Take it or leave it”-typen? Gå med Thomas Martins sut eller smut-princip?

#prematch

Holdet af weekend drankere har taget plads ved opvisningsbanen. Drikker en vand. Fortæller jokes. Råber. Brokker sig. Endelig kommet hjemmefra.

Lidt længere ned af rækværket står ”spidserne”. Drikker en vand. Fortæller jokes. Råber. Brokker sig. Endelig kommet hjemmefra.

Østi og Arne Madsen befinder sig tæt på udskiftningsbænken med hver sin kolde vand. Jeg lunter derover.

Østi: ”Hansen. Hvorfor starter du ikke inde, gamle? Haha. Var det fordi, du kostede en kasse sidste gang? Hva’ gamle? For helvede, gamle! Det var sgu’ ik’ så godt. Gamle.”

Mig: ”Hold nu kæft, Østi. Haha! Hvorfor svarede du ikke på min og Hønses besked i fredags?”

Østi: ”Steff, for helvede, gamle. Jeg vil ikke kontaktes på bogen. Forstå det nu, karle. Julie var lige ved at opdage det. Kontakt mig på arbejdstelefonen. Altid på arbejdstelefonen, boys!”

Mig: ”Hold nu kæft, Østi. Nå, jeg må hellere holde mig lidt varm.”

Indskiftning i pausen

Vi er bagud 2-1.

Kudsk: ”Hansen, du kommer ind nede bagved. Få nu styr på det dernede.”

Kudsk: ”Dommer! Dommer! Vi vil gerne skifte.”

Jeg mistimer den første tæmning. De rammer stolpen efterfølgende. Rækker en hånd i vejret. Tager den på min kappe.

Kudsk: ”Hansen! Haaansen!!! Kom nu i gang, for helvede!!”

Kundsk: “Nu må han kraft’de’e’me komme i gang derinde. Amen, har han været i byen eller hva’, Østi?

Vi indleder med et kram. Hvor skal vi sidde? Nervøst smil afsendt. Nervøst smil modtaget. Vi finder et sted.

Tinder-date: ”Hvad laver du egentlig til hverdag? Jeg kunne ikke se noget på din profil?”

Jeg har ingen umiddelbar lys fremtid. Hvad skal jeg svare?

Mig: ”Hmm. Jeg studerer dansk på Uni. Det er okay. Så arbejder jeg på et lager nogle af dagene. Noget der hedder Budweg.”

Tinder-date: ”Nå, du lyder ikke så begejstret. Ved du så, hvad du skal bruge det til, når du er færdig?”

Mig: ”Øhhh… Nej, det ved jeg ikke rigtigt. Men måske noget med at undervise eller noget. Men jeg ved det faktisk rigtigt. Hvad med dig?”

Jeg skal aldrig undervise.

Tinder-date: ”Jeg læser til sygeplejeske. Nå, men du finder nok ud af, hvad du vil på et tidspunkt.

Mig: ”Forhåbentligt. Ej, jeg tror nok, det skal gå”

Kudsk: ”Uhhh! Kasper Holdt! Det er ellers en fornøjelse derinde.”

Kudsk: “Det er altså godt trykket af, hva’ Østi?”

Holdt har lige ramt overlæggeren.

Østi: ”Jeg havde scoret på den.”

Kudsk: ”Fra 35 meter?”

Østi: ”Ja, sgu’ da. Hvad siger du, Arne?”

Mig: ”Er der så mange af dine kollegaer der knalder med lægerne derude? I de der redskabsrum, eller hvad det er. Lægerne må jo gå som varmt brød blandt jer sygeplejesker.”

Tinder-date: ”Haha, redskabsrummet! Hmm… Ja, jeg har da hørt om det.”

Mig: ”Selvfølgelig gør de det. Jeg var på sygehuset for nylig, fordi jeg har fået konstateret galdesten. Jeg så ikke andet end Randers-palmer i kitler derude. Og så nogle ældre gråhåret eller halvskaldede læger, der render rundt og don’er den.”

Østi: ”For helvede, dommer! Det er ik’ pi’fo’bold det her! Skål Arne. Se så at bund den der, gamle. Vi skal ha’ en NY!”

Tinder-date: ”Haha. Av. Galdesten. Har hørt at det gør virkelig ondt. Hvad er en Randers-palme?”

Mig: ”Det er de der hestehaler til mænd, som udspringer central på hovedet, så det ligner en palme. En slags stejl, pjusket Man-bun.”

Hun griner. Roder sig i håret med hovedet på skrå. Vi bestiller to øl mere.

2-2 nu. Hønse og Maibritt er kommet med lille Felix i mellemtiden. Thomas Martin blev sendt i dybden og kvitterede med en klinisk afslutning samt en håndtegns-jubelscene.

Selvom jeg pressede lidt på, endte det ved de to øl til hver. Jeg ved ikke, om vi skal ses igen. Hun var sød nok.

Kudsk: ”Vi tager sejren næste gang, gutter. Vi lavede et godt comeback. Og kom nu for helvede til træning i morgen, drenge!”

Omklædningsrummet byder på flere øl – og smøger. Røverhistorier og anekdoter hopper rundt i lokalet som en gammel slidt select bold.

Kan du huske dengang hvor Busse og P var i Polen? Hold nu kæft nogle klamme ludere! Hvem var det der scorede til 3-1 i den kamp oppe på stadion? Dengang det regnede og Pelle havde kneppet Fede Lis fra cafeteriet hele natten.

Østi og Arne Madsen kommer ind og deler en seksløber på rekordtid. Thomas Martin fastslår endnu en gang over for Østi, at han var pivringe som aktiv. Hønse gør et kort visit uden at gøre sig bemærket. Maiken venter ude i bilen.

Afsnit 6 – Vil vi alle ikke hellere være en anden?

Thomas Martin: ”Har du hørt det med Jakob?”

Mig: ”Jakob hvem? Hansen?”

Thomas Martin: ”Ja”

Mig: ”Nej, hvad er det for noget?”

Thomas Martin: ”Han hængte sig natten til mandag.”

Mig: ”Nej!”

Thomas Martin: ”Ja, hvad sker der!?”

Mig: ”Hvor sindssygt!”

Thomas Martin: ”Han havde det åbenbart ikke godt.”

Mig: ”Hvor er det vanvittigt! Jeg mødte ham for et par måneder siden. Han virkede da meget glad.”

Da jeg kommer hjem fra træning, lægger jeg mig på sofaen.

Hvad tænkte han dog på? Det gik da meget godt. Eller hvad? Hvad med Louise? Hvad med hans forældre? Så må det ha’ været slemt.

Slukker fjernsynet. Hvor langt ude skal man være for at gøre sådan noget? Hvor langt ude skal man være for at turde sådan noget?

Jeg googler ”selvmord”. Min hals klumper sammen. Det forhindrer mig dog ikke i at læse videre. Klumpen vokser. Og vokser. Jeg læser videre. Jeg kan ikke koncentrerer mig om opgaven nu. Slet ikke. Tænder fjernsynet. Slukker det igen. Jeg går ind i seng.

Står op igen. Putter musik i ørene. Går forbi 7-eleven og køber cigaretter. Ryger én med det samme. Skifter nummer. Skifter nummer. Skifter nummer. Vandrer videre i 10 minutter. Går så hjemad.

Næste dag

Skal jeg skrive til hende fra tinder? Nej. Skriver til Thomas Martin.

Køber en bagel fra det gode sted. Cheddar cheese, tomat creme cheese, halv krydret kylling, halv pastrami, soltørret tomat, agurk, gulerod, løg, chedder, husets dressing.

Ingen tomater. For guds skyld! Ingen våde tomater i, tak!

Sidder mig hen på en bænk i et grønt område. Der kommer et ungt par kommer kørende med en barnevogn. Falder langsomt tilbage i bænken og venter med musik i ørene.

Thomas Martin har lidt røgelse med. Har egentlig ikke lyst. Ryger med.

2 minutter senere

Mig: ”Tænker du nogensinde over at bytte liv med et tilfældigt menneske på gaden? Dvs. du overtager vedkommendes liv. Vedkommende overtager dit. Altså, I bytter tanker, mindset, udseende, omgangskreds. Hele lortet.”

Thomas Martin: ”Som når man forestiller sig: hvad nu hvis jeg blev født som kvinde? Dét gad jeg ikke.”

Mig: ”Haha. Nej, men tænker du over det andet? Altså tilfældige mennesker på gaden. At man skulle vurderer ud fra ét førstehåndsindtryk, om man vil bytte med dem eller ej? Vil jeg gerne have ham der’s liv i stedet for mit? Lad os sige, at du har 10 sekunder til at bestemme dig.”

Thomas Martin: ”Jo, det ville jeg måske gerne. Men ikke en tilfældig. Det skulle være en nice person. En jeg ved noget om.”

Mig: ” Konceptet ligger jo i, at du skal afgøre det ud fra et førstehåndsindtryk. Ellers kunne man bare vælge Messi.”

Thomas Martin: ”Lol. Gider da ikke være den dværg! Den skattesnyder!”

Mig: ”Lol. Jeg byttede gerne en uge med Messi for mange år som mig. Tænk hvordan bare en uges oplevelser må føles? En uge på dét stadie. Interessante mennesker vil hele tiden møde dig. En uendelig fisse-pulje er til din rådighed. Nårh jo. Så kan du også være verdens bedste fodboldspiller nogensinde i en uge. Så skulle der altså spilles noget bold.”

Mig: “Hvor meget skulle det koste, Thomas? Man skulle selvfølgelig både punge ud for at være ham, og for at han skulle være inden i mig. Med en lønpose på 3 millioner om ugen, kan en uge ikke købes for mindre end 50 millioner. Det er min vurdering.”

Mig: “Men du ville hellere være en douche som CR7? Hvilket da også ville være okay valg.”

Thomas Martin: ”Zlatan, gamle. Zlatan.”

Mig: ”Haha. Også et godt valg. Jeg ville gerne bytte med en ung Nick Cave. Jeg mener – bare rende rundt med overskæg og hat – være übercool. Spille noget musik. Backstage. Skrive nogle mesterværker. Fisse. Få alt hvad den kunne trække med den musikalske noir-personlighed.”

Hmm…

Mig: ”Men hvad nu hvis du skulle bytte med en kvinde?”

Thomas Martin: ”Jeg gider ikke være en kvinde, Hansen. Jeg kan godt fortælle dig, hvem jeg helst ville bolle pt.”

Mig: ”Okay! Også interessant. Så tager vi den.”

Thomas Martin: ”Det er hende der fra TV2 Nyhederne. Hende latinoen.”

Jeg hiver telefonen frem.

30 sekunder efter

Mig: ”Karin Helene Cruz!? Ja ja, hun er lækker. Så hende den anden dag i nyhederne. Hun var lige lidt nedringet. Bare lige et glimt. Det fångerede.  

Mig: “Jeg er jo meget på Natasja Crone. Eller Divya. Men de er i kløerne på de to dons Kim Bildsøe og Rasmus Tantholdt. Så det bliver nok svært.”

Thomas Martin: ”Det er da lige meget. Du tager da bare over på TV2 og spørger efter dem. De er sikkert pisse liderlige, begge to.”

Mig: ”Haha! Ja, det ville du gøre jo.”

Thomas Martin: “For helvede, Steffe. Du kender mig jo, gamle. Skulle være en smal sag.”

Ude foran Bilka

Thomas Martins “pind” har heldigvis lagt sig nogenlunde bag mig. Har ventet i ca. 7 minutter, da den gamle kommer mig gestikulerende i møde. Han hiver elegant op i buksen og sender en præcis spytklat i øjet på den nærmeste kantsten.

Flemming: ”For helvede, kvinde! Jeg parkerer, hvor jeg vil. Det skal du da ikke bestemme! Hej, Steffen. Hvordan går det?”

Britta: ”Hej, min søn”. Jamen Flemming. Du kan da godt se, at du holder for tæt på indkøbsvognene. Det kan du da godt se, skatter.”

Flemming: ”Din mor er hysterisk! Det er utroligt! At jeg skal høre på hendes pis hver eneste dag.”

Vi krammer.

Mig: ”Hej hej. Skal vi gå ind.”

Det syn der møder mig i Bilka, vil gøre enhver Luksusfælden-caster godt gammeldags fugtig i rudekuverten. Her vrimler med tykke, dovne par iført hættetrøjer og joggingbukser. Hver for sig ligner de nogle, hvor den lange LA-cigaret har røget dem og ikke omvendt.

De er kommet på tilbudsjagt. Alle skal de kigge. På telefonen. På chips. Efter mobiler på afbetaling. Og helt til sidst. Efter deres pisunger.

Der er Coca Cola til en 10’er. En stor Heinz til en 30’er. Og Lurpak.
Min far kyler bestemt 10 pakker smør ned i vognen, klasker selvtilfreds hænderne sammen og siger…

Flemming: ”Så skal vi ikke tænke på smør det næste stykke tid.”

Inden han, demonstrativt, bevæger sig over mod slikken. Tager en pose op. Smider den tilbage. Tager en anden op.

Flemming: ”Vil du have noget, Steffen?”

Mig: ”Ellers tak”

Flemming: ”Er du på kur?”

Mig: ”Nej.”

Det er sgu’ da Sambo der står derover.

Mig: ”Sambo. Hva’ så, Ebski?

Britta og Flemming: ”Hej Ebbe”

Ebbe: ”Steff. Hva’ så? Kan du huske, vi mødtes på Kræz sidste lørdags? Hold kæft Østi er en idiot. 70 procent våd skjorte hele aftenen. Hvem var hende du stod med der til sidst?”

Ud af den blå luft begynder min far at snuse. Sig frem. Kommer nærmere og nærmere. Læner sig langt ind over indkøbsvognen, mens han med sine øjne foregiver, at han ikke lytter.

Kirkeklokker og bleskift i det fjerne har nu også fået min mor til at åbne døren til Ebbe’s intimsfære.

Mig: ”Mødte jeg dig? Hvem? Kan sgu’ ikke lige huske, at jeg stod med en dame.

Flemming: ”Nå nå. Vil du med hjem og spise, Ebbe? Vi har masser af mad.”

Ebbe: ”Ellers tak, Flemming. Jeg skal hjem til svigermekanikken.”

Flemming: ”Okay, Ebbe. Men du hilser dem mange gange.”

Min far kender ikke Ebbe’s svigerforældre.

Tilbage til Hvidemosevej

Britta: ”Tager du dig af kødet, Steffen? Så tager jeg salaten.
Hvorfor kalder I ham egentlig Sambo?”

Mig: ”Jeg vil meget gerne tage mig af bøfferne. Det har vi bare altid kaldt ham. Men han er jo adopteret. Så gør det ikke noget…”

Min far og jeg deler en flaske rødvin inden maden. Han sidder inde i stuen og ser NEWS. Jeg står i køkkenet og hører NEWS.

Flemming: ”Jamen, hvor skal pengene komme fra!? Amen altså! Hende der, hun er så dum som en dør. Den dumme ko!”

Britta: ”Flemming! Hvorfor skal du hele tiden være så sur på det fjernsyn. Så sluk det dog!”

Flemming: ”Britta. Du forstår det ikke. Hvad skulle vi stille op, hvis jeg ikke fulgte med i, hvad der foregår ude i verden!”

Min mor og jeg griner. Jeg putter kartoflerne i ovnen og tager et glas vin med ind i stuen.

Mig: ”Det er fordi, dem du stemmer på er nogle idioter. Bliver du aldrig klogere?”

Flemming: ”Jeg har ikke opdraget dig ordentligt, min dreng”

Mig: ”Haha! Hvad er det med hende Inger og den retorik? Tror du virkelig, at hun mener det hun siger? Hun kan da umuligt være så dum som sit kommentarfelt. Analyserer og udfører hun ikke bare sådan, fordi hun absolut vil til nytårstaffel hos dronningen næste gang.”

Flemming: ”Jeg har slet ikke opdraget dig ordentligt, min dreng.”

Mig: “Jo, du har opdraget mig godt nok til at indse, at de socialdemokrater jeg stemte på sidste gang tilsyneladende også vil til nytårstaffel hos dronning for enhver pris.”

Flemming: “Det er godt, min søn.”

En par time senere

Vi deler endnu flere flasker vin. Fik store røde bøffer. Ribeyes. Krydrede dem først med salt, pebber, timian og hvidløg. Lod dem stå til stuetemperatur i olie og hvidløg. Hård varme i et halvt minut på hver side og så et smør/hvidløgsbad i et par minutter. Vi snakker både kar- og brusebadet.

Bonustip: Sørg for at brug en ske til karbadet.

Nu fortæller min far historien om, hvordan han scorede min mor – iført træsko. Kønt syn. Mor afviser blankt. Griner. Jeg griner. Vi kigger på gamle feriebilleder i et gammeldags fotoalbum. Jeg tager et billede af et billede, hvor min far poserer i meget små shorts ved Gardasøen og sender det til Søren. Overskæg og det hele. Det er faktisk et okay kønt syn.

Fire grine-som-et-vandfald-smileys modtaget. Dét der billede havde fortjent mindst syv.

Han kunne noget dengang, den gamle. Det kan jeg se. Det kan han stadig. En MASSE gode ting. Hans overskæg kunne noget – udover at klø. Min mor var faktisk en flot dame. Uskyldig. Sød. Det er hun stadig. Både indvendigt og udvendigt.

Jeg har mine bedste venner siddende lige her ved siden af mig. Sådan nogle tanker, kan man ikke tænke, før man kan tænke.

Jeg elsker dem så højt men kan kun skrive det.