”Har du 500k?” spørger den ene. Lad os kalde ham Henrik. ”A hva’?” svarer makkeren over for Henrik forvirret. Makkeren kalder vi Martin.
Henrik: ”Har du 500k, eller hva’?”
Martin: ”Ja, det tror jeg da. Eller. Hvorfor?”
Henrik og Martin sidder på en bar og holder hjulene i gang. Når de ikke sidder der, befinder de sig på sit livs tinde i start 30’erne med plus på bogen, spænde i bæltet og profil i billederammen.
Og de hygger sig. Selvfølgelig gør de det. Drikker et par øl. Blinker lidt til den søde pige bag disken. Diskuterer den interne verdenssituation. Dvs. økonomien. Tager tidligt hjem.
Det er nemlig fyraften fredag. Fri fra kone og børn. Weekend. Fri. Bare fri. Eller. Henrik og Martin har aldrig fri.
Henrik læner sig over mod Martin og hvisker.
Henrik: ”Jesper Buchs iværksætterkursus.”
Martin: ”Hvad? Jeg er ikke med.”
Henrik: ”Jeg var sammen med Alex den anden dag.”
Martin: ”Alex? Ham med bukserne?”
Henrik: ”Jep. Han er go’ for tocifret millionbeløb.”
Henrik tager en slurk af sin grønne Tuborg og fortsætter.
Henrik: ”Alex kan måske få dig ind på Jesper Buchs iværksætterkursus. Jeg kan lige maile ham. Han kan muuuligvis skaffe en invitation.”
Få momenter efter taster Henrik løs på mobilen, mens Martin kigger ud i luften.
Henrik: ”Har du virkelig ikke hørt om det kursus?”
Martin: ”Nej, har aldrig hørt om det. Hvad er det for noget?”
Henrik: ”Det er heller ikke et ”officielt” kursus. Tys tys, du ved. På alle foras går kurset under aliaset ”Jesper Buchs kælder”. Altså grundet “Fra kælder til millard“.”
Martin: ”Ja. Okay. Fed bog. Han er jo en legende, Jesper. Hvor er det godt fundet på. Hmm. “Jesper Buchs kælder”. Det ligger godt på tungen.”
Henrik: ”Jesper har kørt det i mange år efterhånden. Siden start-10’erne tror jeg. Eller… Hvornår var det han fik hul på den i Løvens Hule? Anyway. Han garanterer jo, at du bliver millionær efter kurset.”
Martin: ”Garanterer ligefrem!?”
Henrik: ”Ja. Som Jesper selv siger: “Det er verdens bedste skole“.”
Martin: ”Vent! Du har taget kurset?”
Henrik: ”Skider bjørnen i skoven?”
Jesper Buchs iværksætterkursus
Henrik: ”Kurset varer fire måneder. Det eneste aspiranterne ved, inden de møder op i Kastrup Lufthavn, er, at de har overført 500.000 kroner til Jespers konto.
I lufthavnen har aspiranterne et vindue på 30 sekunder at møde ind i. Præcis hvor vi skal mødes i lufthavnen? Det ved man ikke. Hermed første lektion: Som iværksætter skal du stole på din intuition. Tage chancer”
Martin: ”Hvad? Hvor mødte du ind?”
Henrik: ”Stod ved pølsevognen femogtredive sekunder over kvart i fem. 10 minutter efter lettede flyet.
Martin: ”What!? Så man har 10 minutter til at tjekke ind, finde gaten og hoppe på flyet?”
Henrik: ”Ja. Ellers er du ude. Jeg slog en blondine med store kasser ned i gaten. Du skal være villig til at satse alt! Ellers er det hjem til Vordingborg og sælge citatplakater.
Hørte jeg noget for mit overfald? Nej. Sådan noget tager Jesper sig af. ”
Martin: ”Hmm. Det giver mening. Spidse albuer og alt det der. Øhhhh. Hvor fløj I hen?”
Henrik: ”Præcis. Du skal bare fremad. Flyveren landede i Jespers andet hjem og stedet hvor den patetiske danske leverpostegsmentalitet aldrig smøres på brødet – Palma de Mallorca.
Her ventede første test på spansk jord.
Ham Fra #toobusytobefit stod klar til at måle aspiranternes fedtprocent. Og som håndbogen for Personlig Træner På Facebook fremskriver, havde Ham Fra #toobusytobefit kun fem pladser tilbage. Desværre for de fem med en fedtprocent der afveg mest fra Jespers ditto, var disse pladser på flyet hjem til Danmark. Tak for denne gang.”
Martin: ”Fuck hvor fedt. Ham Fra #toobusytobefit. Han er så inspirerende.”
Henrik: ”Ja, cool fyr. Jeg kender ham. Det var ham der fik mig over på dén der grønsagsjuice, du ved nok.”
Martin: ”Var dét #toobusy? God kur. Amen. Jeg elsker Ham Fra #toobusytobefit. Hørte ham engang holde foredrag i et træningscenter. Det var for vildt. Jeg gik ud og trænede lige efter. Og så sendte han et gratis motivationscitat til alle på PDF efterfølgende.”
Henrik: ”Nice. Jeg kan hilse ham næste gang jeg ser ham. Nå. Hvor kom vi fra?
Martin: ”Ham Fra #toobusytobefit har lige sendt 5 aspiranter tilbage til Danmark.”
Henrik: ”Yes. Godt. Herefter køres aspiranterne til Jespers ”Mansion” der ligger lidt ude for byen Port d’Andratx på øens vestlige bred. Det er tradition, at Jesper modtager det nye kuld på sin balkon – iført en af Jack&Jones’ nyeste kollektioner.
Martin: ”Jack&Jones?”
Henrik: ”Ja da. Det er jo Bestseller. Hallo. Anders Holch Povlsen…
Nå. Efter aspiranterne har bukket og nejet, er det tid til kursets første højdepunkt – Jespers åbningstale.
Åbningstalen går for at være en af de mest inspirerende i historien og mange mener, at talen alene er 789.599 kr. værd. Rygterne går på, at en gammel elev var så inspireret af talen, at han stiftede Mærsk.
Et kort resumé lyder:”Glem alt det I har lært i skolen, i gymnasiet eller på universitetet. Tror I Bill havde opfundet Microsoft, hvis han havde gennemført Havard? Hva’ med Mark? Eller Steve?”
Neej du. Det er ikke uden grund at ”Livet er den bedste skole” agerer dekorativ streetart flere steder i og omkring Jespers “Mansion” – bl.a. i den store pool ude i Jespers barokhave.
Martin: ”Det er så rigtigt, ja. Livets skole.”
Henrik: ”Nå. Efter talen løber den vildeste ”White Party” velkomstfest over stablen med alt hvad der ellers hører til af ludere og lommetyve.
Kl. 12, lokal tid, lukkes festen for aspiranterne som indlogeres på 10 kvadratmeter store værelser i Jespers kælder. Nu starter kurset for alvor.”
Martin: ”Fedt mand. Det er så autentisk at starte i kælderen.”
Måned 1 – Disciplin (Hårdt arbejde betaler sig)
Henrik: Man kan ikke være iværksætter, uden at kunne gøre rent på sit værelse og rede sin seng. Det var første mantra. Som Helge Adam Møller altid har udtrykt det: “En redt seng er lig med en ren forhud.”
De to første uger blev vi låst inde i hver vores kælderværelse, hvor vi skulle rede vores seng og læse ”Kickass – Fra kælder til millard” eller ”All In – 10 konkrete råd til fremtidens iværksætter” så mange gange vi kunne. Jesper sad naturligvis i ”krigsrummet” oppe på Kvisten og fulgte med på storskærm iført sin gule ”de første 14 dage”-tunika til mænd, mens en flok ukrainske cirkusartister, i Jespers nærhed, stak aflange objekter op i numsen på hinanden.”
Martin: ”I 14 dage i træk?”
Henrik: ”Ja, Jesper elsker at sidde i krigsrummet. Men det var kun begyndelsen. Jesper fik, allerede i en alder af 4 år, grus under neglene som flaskedreng i det lokale supermarked. Den arbejdsmoral er nødvendig for at have en iværksætter i maven. Har aspiranten ikke solgt lemonade på gaden som spæd, bliver denne omgående sent hjem med en slem omgang analkløe – jf. de ukrainske cirkusartister.
Desuden stod de næste to uger på rengøring af Jespers ”Mansion”. Alle fik installeret elektriske lænker om arme og ben, hvorefter vi blev delt op i fire ”teams”, som alle gjorde rent tyve timer i streg. Vi skulle rundt i alle kroge og slikke alle overflader. Fandt Jesper bare ét pikhår i vasken, var det retur til DK med selv samme føromtalte ukrainsk-inspirerede anale adieu.”
Martin: ”Fire timers søvn!?”
Henrik: ”Bestemt. Og for at udfordre os yderligere gik Jesper og dertil inviterede Martin Thorborg konstant og sked samt klippede pubeshår overalt i huset.
Vi måtte naturligvis ikke tale sammen, medmindre snakken sigtede mod bundlinjen. Hørte Jespers fintfølende ører ikke-netværks-relateret sludder, var han ikke sen til at banke strømknappen i bund – som oftest i intervaller af +10 minutter.
Det var ren “One Flew Over The Cuckoo’s Nest” kan jeg godt sige dig.”
Måned 2 – Networking (talegaver til børn)
Henrik: ”Netværksmåneden. Vi fik hver udleveret en computer der kun havde adgang til LinkedIn – og artikler med Jesper. De næste 14 dage skulle man bare være PÅ LinkedIn. Netværke. Du måtte ikke sove. Bare konstant skrive til folk du ikke kendte.
”Få nu, for helvede, lavet de kaffeaftaler!”, lød det konstant ud af de B&O-højtalere som var installeret overalt i huset.
”I skal mestre at italesætte jeres iværksætteri!” Fortsatte han – nu på storskærm, mens han modtog en guffer.
”Iværksætteri er en livsstil! Ikke et arbejde! Og det skal lønslaverne have at vide!” fortsatte han.
”Vi er dem der holder Danmark i gang! Og det skal alle på LinkedIn læse! Hver dag!”
”Venner! Det er et fuldtidsjob at være på LinkedIn” var en af Jespers mest hyppige udbrud.
Martin: ”Shit. Det må ha’ været vildt. Men også fedt.”
Henrik: ”Ja. Samtidig skulle man ”like” eller ”hylde” et opslag mindst én gang hvert kvarter. Jo dårligere du kendte vedkommende, desto større pluspoint fik du i Jespers lille sorte bog. Så skulle der også kommenteres på nogle opslag. Noget med at det er ”stærkt gået” eller lignende.
”Og lær nu, for helvede, at bruge den stærk arm emoji mest produktivt! Dvs. hele tiden!” råbte Jesper også.
Især står det tydeligt i min hukommelse, da Jesper råbte ”Hvordan fanden tror I, at drengene fra Shape New Tomorrow fik hul igennem på SoMe!” Joo. Den dag var nok den dag jeg lærte allermest i hele mit liv.”
Martin: ”Det tror jeg da fa’en. Må ha’ været konge.”
Henrik fortsatte ufortrødent sin beretning, mens Martin viftede et par nye stifter ned til bordet.
Henrik: ”Uge 3 i Networking måneden handlede om profilbilledet.
Vi fik udleveret et jakkesæt i hver vores skakt, hvorefter Jespers fotoguy besøgte hvert værelse 10 gange om dagen for at ramme det perfekte skud – momentet hvor du knapper den midterste blazerknap, mens du kigger ned i horisonten. “Vi er iværksættere. Vi skal være lidt street. Lidt rebelske. Men samtidig have stil.” var mantraet knyttet til profilbilledet.
Det tog mig seks dage at ramme rigtigt. Og det var ikke Jespers fotoguys skyld.”
Martin: ”Uhh. Det er dét du har på din profil nu? Hvad hedder Jespers fotoguy?”
Henrik: ”Det må jeg ikke sige. Har allerede nævnt alt for meget.
Nå. Uge 4 og sidste uge i Networking måneden. Elevatorpitchet.
Aspiranten iføres en skudsikker vest i den store balsal. Foran aspiranten forelægger 4 knapper. Uanset hvilken knap der vælges, kommer en af de store liberale kanoner ind af døren. Det kan være en Lars Seier. En Thorborg. En Jacob Risgaard. En Tom Jensen sågar.
Aspiranten har 12 sekunder til sit pitch. Men så nemt slipper man ikke. Mens der pitches, kommer Jesper svingende forbi i en af salens største lysekroner og affyrer dum dum-kugler mod din skudsikre vest samt knæskaler med sin brune læderbelagte uzi.
Måned 3 – Salg (Jesper har altid ret)
Henrik: ”Salgsmåneden. Også kaldet helvedesmåneden. Vi skulle, på skift, forsøge at sælge ting til Jesper, mens han sørgede for, at stressniveauet er ligeså højt som på JustEat. Han vækkede os på alle tidspunkter af døgnet. Det kunne være en hundelort du skulle sælge. Det kunne være et læderhalskæde med nitter og perler. Som Jesper sagde: ”Hvis du ikke kan sælge en hundelort, bliver du aldrig iværksætter.”
Mange af seancerne forgik i ”salgsrummet” – et stort rum i kælderen, hvor Jesper kan indstille på alt – lige fra 60 plusgrader til regnende frøer eller tsunamier fra alle retninger. Men dette er ikke den største udfordring. Mens du forsøger at sælge og salgsrummet konstant ændrer karakter, stirrer Jesper dig intenst i øjnene og grubler med hænderne for munden. Mumler måske.
Martin: “Ja. Så er man presset.”
Alle der har overlevet denne måned er mindst blevet brugtvognsforhandlere eller Store Manager i Elgiganten.
Måned 4 – Hård hud (Den Jyske Muld)
Henrik: ”Sidste og 4. måned handler udelukkende om at gøre aspiranterne klar til et liv som “rigtig” iværksætter. DNA’en skal indlejres i din psyke, således du er klar til de mange knytnæveslag der venter i horisonten. Med andre ord skal aspiranterne lære at omfavne deres dødelighed. Iføre sig selv et imaginært skjold og springe ud i det. Turde at turde. Selv om det gør helvedes ondt.
Et af de vigtigste råd Jesper har fået, var aftenen inden han fandt på idéen til JustEat:
”Dø. Men dø med ære.”
Det har han levet efter siden.”
Martin: ”Men hvad sker der så med dem? Aspiranterne?”
Henrik: ”Hele måneden omhandler én specifik øvelse.
Aspiranterne placeres én efter én på en af Jespers parkeringspladser. Derefter hopper Jesper ned i sin lille røde Mazda MX-5 – hvorefter han kører dem ned på skift. Flere aspiranter har været på sygehuset 5 gange i løbet af Hård hud-måneden. Dem der dør. Dør.
Men så dør de med ære. I en kiste med Jespers ansigt indgraveret.
Nu er aspiranterne næsten nået til Abrahams skød. Sidste punkt, inden det usynlige diplom kan indløses er afslutnings ”festen”.”
Afslutnings ”festen”.
Henrik: “Mens en væld af iværksætterkendisser ser på, stiller Jesper igen på balkonen og sviner de få tilbageblivne aspiranter til. De skal klargøres til at blive millionærer og modtage al den hate der møder en, når man stikker næsen frem i et lille land som Danmark.
Som regel når kun 3 ud af 75 aspiranter til afslutningsfesten.”
Martin: ”Fuck, det kursus skal jeg på. Ring til Alex.”
Leave a Reply