Fodbold

Samos diskuterer med sig selv: Den perfekte 4-back kæde (de seneste 25 år)

Samos har ikke respekt for den defensive del af spillet! I sin top 10’er har han glemt vigtigheden af de store defensive ledere som både forsvarer og dirigerer deres hold i sejrens retning?

Denne kontante svada måtte Samos lægge øjne til i en lettere irritabel messenger-besked just som han havde leveret sin første video på top 10 listen over de bedste fodboldspillere de seneste 25 år. I videoen fravælges defensive spillere ud fra følgende argument:

“Sværhedsgraden for at lykkedes er langt højere på de offensive pladser, da de opererer i et mere kaotisk miljø. Defensive spillere har spillet foran sig, hvilket gør deres beslutninger mindre komplekse. Det er sværere at skabe end at nedbryde und so weiter…”

Ovenstående påstand fastholdes ganske vist. Men alligevel. Efter Samos havde kløet mig færdig i skægget og bundet den iskolde Peppi Maggies der stod der og smilede så sødt, omfavnede han kritikken og tænkte: Har jeg muligvis undervurderet forsvarets dyder og især lederskab?

Og da den hårde, men retfærdige, messenger-besked alligevel havde sat sig fast og udviklet sig til små stemmer i baghovedet, stod det klart, at Samos nødvendigvis måtte hylde den defensive del af spillet ved at sammensætte den perfekte 4-back kæde – bestående af spillere fra de seneste 25 år.

Den perfekt afstemte backkæde?

Hvilke ingredienser skal monteres i den perfekt afstemte backkæde? Samos’ backfour skal have en vis balance. “Vi” skal naturligvis være stærke både offensivt som defensivt. I de seneste 25 år kommer følgende stærke og balancerede backkæder frem på nethinden:

AC Milan (Cafu, Jaap Stam, Alessandro Nesta, Paolo Maldini)

FC Barcelona (Dani Alves, Charles Puyol, Gerard Pique, Eric Abidal)

AC Milan og FC Barcelonas backkæder har flere lighedspunkter med den karakteristiske meget offensivt orienterede brasilianske højre back, den hurtige duelspiller (Jaap Stam og Charles Puyol), spilopbyggeren (Gerard Pique og Alessandro Nesta) og den stærke defensive venstre back der stabiliserer højre backs offensive tendenser og kan spille centralt (Eric Abidal og Paolo Maldini). Derudover har begge hold to ikoniske ledere i Charles Puyol og Paolo Maldini. Det skal så nævnes, at Pique, Nesta, Maldini og Abidal kan mere end udelukkende at hhv. opbygge og forsvare. Det er verdensklassespillere vi har med at gøre.

FC Bayern München (Phillipp Lahm, Jérôme Boateng, Mats Hummels, David Alaba)

Denne udgave af Bayern Münchens bagerste fire udmærker sig bl.a. ved at have fire spillere der er virkelig dygtige frem af banen, ligesom de alle fire kan forsvare. Alle fire er de meget intelligente forsvarsspillere som godt kan spille en def midt (især selvfølgelig Lahm og Alaba). Jeg har dog ikke altid været glad for Mats Hummels defensive eskapader. Han mangler sgu lidt speed.

Real Madrid (Daniel Carvajal, Sergio Ramos, Raphaël Varane, Marcelo)

Denne udgave af Los Blancos kører med to fremragende offensive backs (Marcelo er selvfølgelig bedre end spanieren), Sergio Ramos som den spillende leder, der også har alle defensive værktøj i kassen, i midten med lynhurtige og duelstærke Raphaël Varane ved sin side.

Liverpool FC (Trent Alexander-Arnold – Joe Gomez – Virgil van Dijk – Andrew Robertson)

Aktuelt gør Liverpool FC’s backkæde sig bemærket med sine to indlægs- og løbestærke heavy metal-backs som beskyttes af lynhurtige Joe Gomez og ”Rolls Royce’en” Virgil van Dijk som nok er verdens bedste på sin position pt. – helt sikkert i top 3. Bestemt en backkæde der er mange point værd i løbet af en sæson.

Frankrig (Lillian Thuram, Marcel Desailly, Laurent Blanc, Bixente Lizurazu)

I landsholdsregi elskede jeg Le Bleu-defensiven fra 1998 og 2000. Det var en meget, meget afstemt backkæde. Alle kunne forsvare og angribe på hver sin måde. Mest af alt var den solid. Jeg mener. De vandt VM med Stephane Guivarc’h på toppen…

Sidenote: Samos er ikke gammel nok til at have fulgt Arsenals ikoniske backfour som vist også var aktive i midt-90’erne (Lee Dixon – Tony Adams – Steve Bould – Nigel Winterburn). Men han tog sig ulejligheden til at ringe sin gode ven, John “Faxe” Jensen, op som udtalte følgende: “Det var et godt forsvar.”
Desuden skal der lyde en kort salut til Chelsea (Paolo Ferreira – John Terry – Ricardo Cavalho – Ashley Cole) og Manchester United (Gary Neville – Nemanja Vidic – Rio Ferdinand – Patrice Evra) som dog begge var mindre stærke på højre back (Ja, United-fans. Neville var gammel og alternative var John O’shea og Rafael.)

Højre back (5 nominerede kandidater)

En meget bred position, set over de seneste 25 år. Joshua Kimmich og Trent Alexander-Arnold var selvfølgelig inde i overvejelserne og kan sagtens være blandt legenderne om en 10 års penge. Sagtens. Kimmich minder utrolig meget om Phillipp Lahm – med bolden, i kløgt og med sit drive. Trent Alexander-Arnold er måske den bedste højre back vi har set i nuværende alder (21)? Derudover fortjener typer som Gianluca Zambrotta, Maicon, Dani Carvajal, Gary Neville, Willy Sagnol og Michel Salgado at blive nævnt.

Cafu (Sao Paolo, Real Zaragoza, Palmeiras, AS Roma, AC Milan)

Marcos Evangelista de Morais eller bare Cafu var den moderne back før man talte om sådan – i hvert fald mens Samos har trukket vejret. Jeg husker, at han var god i AS Roma i 90’erne. Han var selvfølgelig også vild på et af de bedste landshold jeg har set i 2002, hvor han både var offensiv fremragende og en pålidelig leder (anfører). Men jeg husker især, at han, som 37-årig for AC Milan, tonsede “up that right hand side” og konstant løb offside, mens han gnaskede tyggegummi. Det var en skøn gammelmands-brasser-wingback-duo La Rossoneri havde der tilbage i 2007-2008 stykker med Cafu og Serginho. Skøn simpelthen.

Daniel Alves (EC Bahia, Sevilla, FC Barcelona, Juventus, PSG, Sao Paolo)

Samos er kæmpe stor Dani Alves-fan. Fatter ikke at Barca skilte sig af med ham så tidligt!!! Han havde det måske bedste offensive back ”run” fra 2008 til 2015 i FC Barcelona. Han var, i øvrigt, også vild i Sevilla FC inden. Elsker vildskaben. At han er lidt gal i bolden. Han tonser frem og tilbage. Vanvittig motor. Et energibundt. Sparker på mål. Løber offside. Gestikulerer. Han kom HVER gang, når Messi løb ind i banen og er faktisk en udmærket kombinationsspiller. Kunne ofte være med, når Messi, Xavi og Iniesta foldede sig ud i trekanterne.

Javier Zanetti (Talleres RE, Banfield, Inter Milan)

Så har vi klublegenden og stordon’en Javier Zanetti med den mest perfekte sideskildning i fodboldhistorien. Han har nok fået sin sjat på Milanos restaurationstoiletter og lokale vandhuller. Samos har før nævnt denne anekdote, men altså, som i tilfældet med Zanetti ældes også den som god vin. Da Samos i 2014, på en ukendt Thailandsk beværtning, mødte en italiensk Inter-fan, spurgte han ”hvem er egentlig jeres bedste spiller?”. Inter-fanen svarede prompte – Javier Zanetti – som var 40 år gammel på daværende… Zanetti spillede aldrig til mindre end et 8-tal. Aldrig. Han var sgu en portion argentinsk sovs og kartofler med bundbid i.

Lillian Thuram (AS Monaco, Parma, Juventus, FC Barcelona)

Har du en eller anden douche venstre kant der skal dæmmes op for? Det kunne være en Cristiano Ronaldo, en Neymar eller sågar en Franck Ribéry. Så sæt… Sæt Lillian Thuram på ham. Offensivt glemmer vi ikke de to mål Lillian laver i VM-semifinalen mod Kroatien i 1998. Men defensivt var han virkelig, virkelig stærk. Så stærk, at han, i denne diskussion, også kunne være i overvejelserne til nominering i centerbackpladserne.

Phillipp Lahm (FC Bayern München, VFL Stuttgart – leje)

Phillipp Lahm har aldrig taget en dårlig beslutning på en fodboldbane. I så fald blundede jeg hen i sofaen, da dette skete. Altid et offensivt drive med kloge bolde op i banen. Kloge cutbacks ved baglinjen. Meget påpasselig i sine defensive opgaver. En helt vanvittig høj IQ – specifik evnen til at læse spillet. Jeg glemmer aldrig, hvor god han var som spilfordeler, da Pep hev ham op på den defensive midtbane. Fornøjelse, Phillipp. Fornøjelse…

Min højre back er: Phillipp Lahm

Venstre back (5 nominerede kandidater)

Af boblere til venstre back vil jeg gerne slå en rundskæv centring af de helt skarpe for Jordi Alba, Bixente Lizarazu og Dennis Irwin. En type som FC Bayern Münchens stjerneskud Alphonso Davies kan jeg ikke vurdere endnu. Men mon ikke han bliver en stor kanon?

Sidenote 2: Igen har vi to frembrusende brassere blandt de nominerede. Det land har jo produceret gode spillere til alle positioner – venstre back er ingen undtagelse. Måske 6’eren er en undtagelse!? Der har de faktisk ikke været så godt kørende. Relativt. De havde jo Cesar Sampaio i 1998.

Ashley Cole (Arsenal, Crystal Palace – Leje, Chelsea, AS Roma, LA Galaxy)

Manden der i karrierens efterår blev et meme grundet på AS Romas holdfoto, kunne, til oplysning for de yngre læsere, faktisk også spille fodbold – foruden selvfølgelig at bolle “those ladies”. Ashley Cole var faktisk så solid – både offensivt og defensivt – i en periode på 10+ år, først i Arsenal og siden Chelsea, at han, af mange, er regnet som den bedste venstre back i PL-æraen.

David Alaba (Bayern München, Hoffenheim – Leje)

Østrigske David Alaba kan, foruden venstre back, spille både centralt i forsvaret og på midten. Super intelligent spiller, hvis, modsat de fleste hyper intelligentespillere, fysiske attributer er i top. Hurtig. Adræt. Stærk. Teknikken er i top. Han kan oven i alpehuen tilmed sparke den ind fra distancen.

Marcelo (Fluminense FC, Real Madrid)

Marcelo Vieira da Silva Júnior er selvfølgelig bedre offensivt end defensivt, men i den “vigtige” afdeling af spillet ligger han så også et kæmpe pres på modstanderholdet med sin flair og nærmest perfekte teknik. Det ultimative minus er, at han er svag defensivt på bagerst stang. Hvis Nicklas Bendtner angriber ham deromme, er det kun et udfald. Mål.

Patrice Evra (Marsala, Monza, Nice, Monaco, Manchester United, Juventus, Marseille, West Ham)

Patrice Evra minder meget om Ashley Cole, idet han havde 10+ solide år, både offensivt og defensivt, i Monaco og Manchester United, for derefter at slikke sårene i Italien, hvor det aldrig rigtigt blev godt. Selvom de minder meget om hinanden, har jeg dog Ashley Cole over franskmanden i min bog, da hurtigknepperen var en tand bedre defensivt én-mod-én.

Roberto Carlos (Palmeiras, Inter Milan, Real Madrid, Fenerbache, Corinthians, Anzhi Makhachkala)

Så har vi Roberto Carlos. Det lille krydsmissil af en venstre back med det hårde spark og de bombastiske mål. Han var ikke bare hårdsparkende. Han kunne selvfølgelig også spille fodbold og var i stand til at lægge et umenneskeligt pres på modstanderens organisation med sin stærke motor og påståelige spillestil. Især i Real Madrid var han helt fantastisk.
Zidane trak ind fra sin venstre kant, hvorefter Zizou kunne æde sin gamle ”la roulette”-dræbling på, at Roberto kom i overlappet. HVER gang.

Den angrebsåbning var kunst.

Min venstre back: Roberto Carlos

Og nu. En lavmælt hyldest til de polyvante backs

Inden vi forlader backs’ne og sætter tænderne i centerbacks, vil jeg, i stilhed, slå et slag for de typer der kunne eller kan spille begge backs. Vidunderlige typer for en træner. Samos ved hvad han snakker om. Han havde Javier Zanetti og Davide Santon (som skulle ha’ blevet ræddig go’) i folden i sit legendarisk FM10-save med Inter Milan. Men altså. Foruden Javier Zanetti har vi Phillipp Lahm, Gianluca Zambrotta, Vincent Candela, Dennis Irwin og Cesar Azpilicueta.

Center backs (10 nominerede kandidater)

Der var sværere at nominere 10 centerbacks, end det var at finde de to endelige. Der er sateme mange gode at vælge mellem. Mange klublegender.

Jeg har fravalgt typer som John Terry, Fabio Cannavaro, Gerard Pique, Raphaël Varane, Vincert Kompany, Jérôme Boateng, Nemanja Vidic, Fernando Hierro, Diego Godin, Georgio Chiellini og Leonardo Bonucci. Mange vil sikkert have Fabio Cannavaro blandt de ti nominerede, endsige blandt de sidste to. Han er højt på alle de centerback-lister jeg har kigget på. Men, af en eller anden grund, har jeg altid fundet ham overvurderet. Det er måske, fordi han stjal Zinedine Zidanes Ballon d’Or i 2006.

Alessandro Nesta (S.S. Lazio, AC Milan, Montreal Impact, Chennaiyin)

Da Samos selv som ung center back stormede op gennem ungdomsrækkerne, var Alessandro Nesta idolet. Nesta var både elegant og kynisk på den italienske måde. God med bolden. Klog. den perfekt timede glidende tackling. Desuden var og er manden med de konstant fugtige mørke lokker jo en af de største Dons i moderne fodbold.

Charles Puyol (FC Barcelona)

Charles Puyol vinder mest på lederegenskaber, karisma, som indpisker og via sit stærke duelspil. Desuden var han hurtig og kunne da også spille frem i banen. Han falder i hvert fald ikke for Martin Laursen-reglen (Martin Laursen-reglen = Spilleren er decideret uvenner med bolden og kan på ingen måde komme på tale til et hold, hvor Samos’ offensive filosofi hersker). Puyol startede karrieren på højre back – og spiller en ganske fornuftig offensiv Champions League-finale mod C. Ronaldo i 2009. Mindes at han ramte stolpen.

Jaap Stam (FC Zwolle, SD Cambuur, Willem II, PSV Eindhoven, Manchester United, S.S. Lazio, AC Milan, Ajax Amsterdam)

Jaap Stam havde det hele. Et regulært bæst – både i Manchester United og i Lazio og AC Milan. Mon ikke han stadig er manden med leen i størstedelen af Sir Alex Fergusons mareridt? Lynhurtig, nærkampsstærk, god i luften, god til at læse spillet, lederegenskaber. Han var okay med bolden – en teknik til husbehov for en centerback (langt fra at falde for Martin Laursen-reglen). Så havde hollænderen den faktor der hedder ”frygt”. Han lignede jo en østeuropæisk udsmider på coke, hvorfor han nok aldrig var nogen angribers livret.


Lucio (Internacional, Bayer Leverkusen, Bayern München, Inter Milan, Juventus, Sao Paolo, Palmeiras, FC Goa, Gama, Brasiliense)

Hvor god var Lucimar Ferreira da Silva lige? Han var ret god. Elskede ham i Bayer Leverkusen, hvor han ofte tog dræbleturen hele vejen til modstanderens felt. Ofte med succes. Altid underholdende. Mega hurtig. Forudseende. Stærk. Stærk på låget. Var vild både i Leverkusen, Bayern og Inter Milan.

Marcel Desailly (Nantes, Marseille, AC Milan, Chelsea, Al-Gharafa, Qatar SC)

Marcel Desailly var en af mine personlige favoritter som aktiv. Så meget “presence”. Leder på det franske hold der vandt VM og EM. Stærk (blev kaldt ”The Rock” i Chelsea og på landsholdet). Hurtig nok. Forudseende. Faktisk udmærket med bolden (spillede def. Midt i sin AC Milan-tid.)

Paolo Maldini (AC Milan)

Ingen perfekt backkæde uden Paolo Maldini. Paolo er jo bare MANDEN, når man snakker forsvarsspillere i nyere tid. En af de mest ikoniske all time – deroppe med Beckenbauer, Baresi og Bobby Moore. Maldini er personificeringen af den elegante, intelligente og kontante forsvarspiller som støvlelandet har produceret så mange af. Vi snakker den fulde pakke – premiumpakken. Kan dække både centralt og venstre back. Kunne ALT defensivt. Læse spillet. Fantastisk én-mod-én. Timing i sine tackling. Hovedspil. Spille den frem i banen. En leder som alle vil følge grundet den respekt og aura der klistrede sig til hans person. En don af guds nåde. En gentleman. En sand legende. Og sikkert den eneste der ikke drillede Martin Laursen grundet den blonde danskers valg Mads Christensen-sok, da denne var i klubben…

Sergio Ramos (Sevilla FC, Real Madrid)

Så har vi Sergio Ramos. Også en Don. Hmm. Centerback er faktisk en ret stor Don-position. Nuvel. Han har fået 26 røde kort i seniorkarrieren. Til gengæld har han lavet et hav af mål (94 i klubregi og 21 for landsholdet) – vigtige mål. Mål der vandt titler. Dem har han i øvrigt også nok af. Titler. Jeg skriver dette, da nogle mener, at han er overvurderet. Det er han ikke. Ramos har også hele pakken – både defensivt og offensivt. Spillede fremragende på højre back, både i Real og på La Roja. Nårh ja. Så har han 170 kampe for et historisk godt spansk landshold.

Rio Ferdinand (West Ham, Bournemouth – Leje, Leeds, Manchester United, Queens Park Rangers)

Thiago Silva (RS Futebol, Juventude, Porto B, Dynamo Moskva – Leje, Fluminense, AC Milan, Paris Saint-Germain)

Virgil van Dijk (Groningen, Celtic, Southampton, Liverpool FC)

Rio Ferdinand, Virgil van Dijk og Thiago Silva minder meget om hinanden i disses prime. Alle tre er hvad de på øerne kalder ”a Rolls Royce of a defender”. Kan det hele. Kan spille med den. Læse spillet. Stange dén væk. Score mål. Mest væsentligt er de virkelige dygtige til at spille kampen med hovedet på trods af overdrevne atletiske evner. De kan spille på alle hold, i alle systemer, i alle scenarier. Det er jeg ikke sikker på, at en type som John Terry kunne. Han ville ikke kunne spille så godt i klubber som Real Madrid, FC Barcelona og FC Bayern München, hvor han havner i flere løbedueller og mere skal passe sig selv. Jamen van Dijk har ikke spillet så mange sæsoner på det højeste niveau? Jeg har set nok…

Mine centerbacks: Jaap Stam og Paolo Maldini

Hermed den perfekte 4-backkæde (de seneste 25 år)

Phillipp Lahm – Jaap Stam – Paolo Maldini – Roberto Carlos

Jeg har samlet en meget symmetrisk bagkæde. To venstrebenede. To højrebenede. God balance mellem defensiv og offensiv. To stærke offensive backs. To hurtige, duelstærke og forudseende centerbacks (der spillede sammen i AC Milan vel at mærke) der begge kan spille den ud af zonen. Tre ledere i Maldini, Stam og Lahm. De skal nok tage fat. Roberto Carlos skal bare tonse op og ned af den venstre side. Han skal ikke bekymre sig om det defensive. Maldini skal nok lukke det hul i de defensive omstillinger – bare rolig.

Så vil jeg meget gerne ha’, at Roberto benytter den der venstre tordenstøvle, hvad enten det lader sig gøre i form af hårde centringer eller skud på kassen. Lahm skal også bare komme i højre side og lægge pres på. Udføre sine kløgtige pasninger frem i banen. Jeg ved, at han ikke laver fejl og altid har et øje på sine defensive pligter. Samtidig kan Jaap kompensere for tyskerens eneste svage punkt – farten. Ift. de offensive dødbolde har vi også kvalitet i form af Carlos‘ venstreben samt Stam og Maldini’s pandebrasker. Phillipp Lahm tager også et godt hjørnespark, hvis vi skal bruge noget inderskrue.

Jeg er tilfreds.

Leave a Reply