Ugleungen Brandon Walsh har endnu engang lavet et elendigt odds (sikkert på noget college basket) for likvider han ikke har, og nu vil The Duke selvfølgelig have sine penge. Til tonerne af Frank Sinatras “That’s Life” lader The Duke Brando vide, at Nat Bussichio har trådt til og betalt resten af gælden. Puha. Dodged a bullet. Men sin fortjente faderlig lektion fra The Mega Burger Master slipper Brando ikke for. De penge skal betales tilbage i burgerflips. Og snu som Bussich er, afslutter han med den største trussel af alle. Sker det igen, ringer han til “you know who” der går i farvede skjorter med hvide kraver og river sig selv i tallene 14 timer i døgnet, så Brandon kan bo i et stort hus i Beverly Hills.