1-1 mod Granada FC. 0-0 mod Cádiz FC. Hvis jeg var Ronald Koeman, ville jeg allerførst tage en spiller – bare for at tænke på noget andet. Dernæst ville jeg gribe Smart-koglen og ringe til Den Mentale Kriger. Og når denne, efter en halv snes timer, havde fået bollet Pernille Aalund sønder, sammen og færdig, vil jeg bede Krigeren om at forlade sin nordsjællanske træhytte omgående og hoppe på det næste fly til Cataloniens hovedstad – on the house, naturligvis.
I de kommende 14 dage skulle Den Mentale Kriger så lære spansk og forfatte citat-PDF’en over alle citat-PDF’er (endnu skarpere og endnu mere motiverende end PDF’en fra “Guldkisten”) med citater så sprøde, at hele Barcas trup straks ville anlægge frisuren “tynd i panden” og forvandle sig til en tro kopi af klubbens eneste (desværre ska’et) fodboldløve på lønningslisten – Sir MB12, beskytter af Dannebrog, Mental Kriger af rang.
Når de 14 dage havde ladet sig indskrive i bøgerne, ville jeg så betale Den Mentale Kriger den hyre han var værd – 5 millioner Euro fra egen lomme, da FC Barcelonas visakort, for tiden, jo hopper og danser i stedet for at glide let gennem rillen.
Og kun på den måde kan trænernes legemliggørelse af en pakke Grøn Cecil og fire flasker rød overleve det moras han befinder sig i.
Eller. De har vel, i grunden, ikke råd til at fyre ham dernede.
Til gengæld har de stadig Rambla’en…
