Samos Blokka elsker Købmændenes klub på Eurosport (alle afsnit er tilgængelige som podcast), fordi Niels-Christian Holmstrøm (tidligere spiller i KB, Den Haag, HFC Haarlem og Bordeaux, træner i KB og FCK, sportsdirektør i FCK, bestyrelsesformand i KB og bestyrelsesmedlem i Parken Sport & Entertainment) er medvært. Arrogant, bedrevidende, hård, ærlig, kontant, fra den gamle skole og verificeret psykopat i jakkesæt med et glimt i øjet. Hermed gyldne Niels-Christian Holmstrøm momenter og citater – primært fra købmændenes Klub.
Vi starter med et par NCH evergreens – ja, nærmest mantraer. Dette siger han i hvert afsnit (som i hvert afsnit):
“Man kan ikke vinde mesterskaber med mælketænder.”
Når snakken går på hvor krævende sportsdirektørjobbet er i moderne topfodbold:
“Som jeg altid har sagt. I dette job tager man altid sit arbejde med hjem.”
På overfladen er dette citatet møntet på ham selv, men det er en slet skjult hentydning til andre der har blandet sig i hans “butik” gennem årene:
“Et langt liv i topfodbold har lært mig, at når man er ude af butikken, er man ude af butikken.”
Elegant arrogant – NCH når han er bedst:
I forlængelse et citat fra Euroman:
“På nogen kan jeg virke bedrevidende eller arrogant. Jeg har kunnet mærke det, fordi jeg har været i det offentlige rum i lang tid, hvor jeg med et glimt i øjet har provokeret folk. Jeg er nok for meget en gang imellem, men hvis nogen vil gøre en dyd ud af mindreværdet, må de selv ligge og rode med det.”
I de bedste afsnit har NCH har en nær relation til gæsten eller kender vedkommende godt nok til at sende stikpiller afsted (her kan afsnit med Peter “PC” Christiansen, Jakob Nielsen, Claus Steinlein og “The Clash Of The Big Egos”-afsnittet med Lars Seier Christensen anbefales). Da Peter Møller var på besøg, sagde NCH, med smil på læben og forrygende kammerspil i stemmen, følgende om Peter Møllers skifte fra FCK til studievært i DR:
“Jeg er i virkeligheden et alt for rart og blødt menneske. Så kommer drengen… Eller jeg bliver ringet op af Olav Skaaning Andersen fra Danmarks Radio, fordi Peter Møller ville være studievært. Det lyder sgu da meget godt, sagde jeg, men manden er på kontrakt. Hvad vil du give for ham? Så kom han (Peter Møller) op, og det er det han er god til… Så kommer han op og sidder og tuder på kontoret og siger: “jamen nu har jeg også… og jeg har spillet… synes du ikke at det er i orden… det er virkelig en chance for mig, og hvad skal jeg ellers gøre?”. Så bliver man blød om hjertet, og han får lov til at komme ud af sin kontrakt. Fodboldspillere… De hyler, når de ikke får kontrakter og de hyler når de… Nå, han fik det som han ville have det. Selvfølgelig gjorde han det. Prøv at kig på ham. Man kan ikke sige nej til Peter Møller.”
Peter Møller grinte og tilføjede, at der var pyntet lidt på historien. Senere i afsnittet siger NCH:
“Mit højre ben var bedre end Peter Møllers. Så havde vi begge to et udmærket venstreben og hovedspil. Men ellers var det nogenlunde det samme. Vi ved hvor målet står og det er dét det handler om.”
Niels-Christian sætter aldrig sit lys under en skæppe – især ikke, når emnet falder på mandens aktive karriere, hvor han nødvendigvis har været historiens farligste angriber. Afslutningen på denne udveksling mellem ham og William Kvist er vidunderlig.
Kvist nævner, at den spillertype han var ville have det sværere i dagens dynamiske fodbold. NCH erklærer sig enig og stikker til Kvist med noget a la:
“Jeg ved ikke, hvad de gør med dem nede i Tyskland. William var en felt til felt spiller, inden vi sendte ham til udlandet. Da han kom hjem, spillede han den kun til siden og bagud. Det samme skete med Christian Poulsen.”
Derefter tager Kvist til genmæle og siger noget med at:
“Den gamle (NCH) heller ikke kunne være med i dag.”
Til denne tåbelige påstand svarer Niels-Christian nogenlunde således:
“Lad mig citere, hvad ungarske Puskas sagde (om sin egen rolle på landsholdet). På et fodboldhold er der 10 spillere til at bære flygelet op på scenen og én kunstner til at spille på det.” Og tilføjer til citatet: “Mennesker der kan score mål, kan spille i alle tidsaldre og på alle hold.”
Bum. Sammenligner sig selv med Puskas og den sidste linje er så godt leveret på “så er den sag lukket, kammerat”-måden. Kan lige se for mig, at når NCH, i dag, spiller hyggebold med de andre superveteraner, ligger han bare deroppe og bomber på mål, hver gang han får den. Laver intet defensivt, brokker sig konstant til dommer mod- og medspillere.
En anden evergreen, der henviser til NCH’s evner med kuglen, er, at han er født for tidligt:
“Jeg kan se på min bankkonto, at jeg er født 30-40 år for tidligt. Man fik ikke særligt mange penge for at score mål dengang.”
Niels-Christian Holmstrøm har et “indestængt” had til agenter og deres branche. De er idioter, griske, løgnagtige og ødelæggende for sporten. Desuden har han smidt agenter væk fra FCK’s træning, fordi de talte for meget med deres spillere i pauserne. Kort sagt kan agenter ikke bruges til en skid:
“Vi er jo altså nogle stykker der har været professionelle fodboldspillere uden agenter.”
En andet gyldent moment var, da NCH henviste til Karsten Aabrink som en “bullerbasse”:
“Denne bullerbasse til Karsten Aabrink…”
Jeg kan nemt se for mig, hvordan Karsten Aabrink (enten som agent eller som Adm. direktør i FCK), ildrød i hovedet, er gået amok og kastet med borde og stole, hvorefter NCH har responderet med:
“Nu skal du lige høre her, min dreng…” eller “Nu skal jeg fortælle dig en ting…”
Når Lynge Jakobsen er med, er stemningen mellem Aalborgs godfather og Københavns Gnavpot altid fantastisk. Man fornemmer respekten, med det forhindrer aldrig NCH i at stikke nålen ind:
“Selvom Aalborg er langt væk, er det en dejlig klub. Jeg er f.eks. blevet dansk mester to gange oppe på Aalborg Stadion.”
Og:
“Dengang Lynge sad i divisionsforeningen og vi spillede 3 gange mod hinanden i løbet af en sæson, sørgede han altid for, at Aalborg (kalder dem selvfølgelig meget sjældent Aab) fik to hjemmekampe. Det var vi ligeglad med i FC København. Vi fik altid 6 point i de to kampe.”
Han stikker ofte til Jylland og jyder. Her da han beskrev byggeprocessen med KB Hallen:
“Det er jo ikke som ovre i Jylland, hvor de bare smider affald ud i nærmeste grusgrav.”
Vi slutter af med en sand perle. NCH havde- og har usædvanlig meget magt i moderne dansk- og international topfodbold. Flere gange havde han fat i ørene på landstrænerne Bo Johansson og Morten Olsen, når disse blev ved med at udtage gamle travere (der ikke spillede i FCK):
“Jeg plejede at sige til Bo Johansson og Morten Olsen, at de ligner Volmer-Sørensen i Nykøbing Falster Revyen, når han holdte fat i Henrik Krogsgaard og Grethe Sønck år efter år. Det kunne godt være, at man skulle sige hertil og ikke længere og at I skulle udtage yngre spillere.”
