Fodbold, Sport, Underholdning

Fodboldtanker #1

Jeg har hørt “Stolpe Ind” med Peter Falktoft, Nicklas Bendtner og David “Diamanti”. Og på trods af Falktofts P3-energi har podcasten sin charme. Nicklas Bendtner tilbyder ikke banebrydende analyser (hvilket han heller ikke påstår), men det er underholdende at høre hans “takes” på international fodbold og især forhenværende klubber og holdkammerater. Her er et lille Bendtner-udpluk frit fra hukommelsen:

I et af de første afsnit diskuterede trioen bedste spidsangribere (9’ere). Var det Karim Benzema (som Bendtner blot kalder ”Benz”), Robert Lewandowski, Erling Haaland eller den falske af slagsen, Sadio Mané (Bendtner er stor Sadio Mané-fan)? Som jeg husker det, landede Nicklas på, at “Benz” og Lewandowski var de bedste. Haaland har endnu ikke aftjent dén værnepligt, lod han lytteren forstå. Nordmanden er “kun” målscorer i boksen sammenlignet med Lewandowski og “Benz” der begge har hele pakken. Jeg er enig. Men is på, Erling Haaland. Om 2-3 år står du sikkert øverst på den skammel.

Selvom Bendtner har opholdt sig forholdsvis mange år på de britiske øer, udtaler han engelske navne med gammelmands accent. Jack Grealish er Grillish. Premier League er Præmier League osv. Det kan jeg godt lide. Det er der noget jordbundethed i. Anti douche, om du vil.

Var meget begejstret, da BeeFittyTwo brugte ordet “fisskarl” to gange i samme afsnit. Mener at det var Grillish han kaldte en rigtig fisskarl, mens Chelseas Coner Gallagher tror, at han er en fisskarl. Sidste påstand er helt sikkert spot on.

Vi får også at vide, at Nicklas Bendtner kan holde vejret under vand i 2,5 minutter, hvorefter han hurtigt fastslår, at han også har øvet sig på det. Forrige weekend skulle han ud og dykke med hvaler. Snart skal han til Filippinerne (mener jeg, at det var) uden sin svenske modelkæreste. Sikke et liv.

Podcasten er altid god, når snakken falder på nogle af Bendtners ikoniske mål (f.eks. halvflugteren mod Portugal i Parken eller hovedstødsmålet i North London Derby, da han lige var kommet på banen). Fornemmer at Falktoft og “Diamanti” godt kan lide at kaste Bendtners karrieremæssige højdepunkter ud i plenum, fordi Bendtner godt kan lide at kommentere på dem. Jeg kan godt lide at høre Bendtner kommentere på dem. Ydermere er det godt indhold, når Bendtner, i rosende vendinger, beskriver tidligere holdkammerater som bl.a. Dennis Bergkamp, Thierry Henry, Cesc Fabregas, Andrea Pirlo, Gigi Buffon, Kevin De Bruyne og Iban Perisic. De burde lave to Bendtner-hold i et kommende afsnit: Et med de bedste spillere han har spillet sammen med og et med de bedste spillere han har spillet overfor.

Podcastens tredjemand David “Diamanti” gør det godt. Jeg kan godt lide ham. Han spiller ikke op til mikrofonen, har fornuftige “takes” og kommer, fra tid til anden, med et par fine analyser. Det fremgår tydeligt, at han følger mest med i materien af de tre. Yderligere kunne jeg virkelig godt lide, at “Diamanti”, i seneste afsnit, var meget begejstret, da Nicklas Bendtner nævnte, at Ivica Olic (som han spillede med i VFL Wolfsburg) var en konge fyr.

Nu til Fantasy League.

Mikel Artetas koncept er så stærk, at Arsenal nu er favorit til at vinde Premier League. Jovist. Kun en tåbe frygter ikke Pep Guardiolas Manchester City, men flere faktorer taler i Arsenals favør.

1) De spiller godt, til tider berusende, i højt presserende tempo. De glasklare offensive skabeloner er på plads. Defensiven ligeså.

2) Arsenal er nu i stand til det, som kun de bedste hold i verden kan, hvor de, i 20-30 minutter, i løbet af en fodboldkamp, kan lægge så kraftig pres på modstanderens defensive organisation, at den, før eller senere, krakelerer.

3) Post VM-slutrunden lød programmet: West Ham (H), Brighton (U), Newcastle (H), Tottenham (U), Penchester United (H). Udfald? 13 point. Ingen Qatar-tømmermænd. Fuld fokus. Dét er langtidsholdbart.

4) I de to kommende indbyrdes PL-kampe mod Manchester City kan de højst sandsynligt nøjes med uafgjort. Slår de City hjemme i det første af de to opgør, ser det ekstremt godt ud. Læg dertil at City formodentlig har Champions League som topprioritet, når alt kommer til alt.

For 2-3 år siden var Arsenal fortjent et meme. Nu har bookmakerne gjort dem til PL-favorit. Champions League (som de seneste spillede i 16/17!) næste år er i banken. Det mest forfærdelige, set fra en prøvet Arsenal-fan, er nu, hvis de ikke vinder PL. Det ville være en kæmpe mulighed forspildt. Historien med Peps City fortæller, at man skal slå til, når muligheden er der. Ik’ sandt, Liverpool?

På transferfronten kan jeg også lide Arsenals ageren. Vi slipper ikke 100-ish mio. pund for Østeuropas svar på et gadekryds af forsangeren fra Scarlet Pleasure og Machine Gun Kelly, Mykhaylo Mudryk. Nicklas Bendtner er, i øvrigt, positivt stemt over for Mudryks halstatovering – håber at han selv snart får sådan en…

Mudryk bliver sikkert rigtig god i Chelski, hvem ved. Har ladet mig fortælle, at han så giftig ud i sin lille “cameo” mod Liverpool i søndags. Men så hellere ty til den rolige hånd og hente Leandro Trossard i Brighton for en moderne slik (angiveligt 27 mio. pund – lidt mere end hvad Leicester City lige har betalt for Jens Riisager 2.0, Victor Kristiansen). Trossard dækker alle pladser i angrebet og er en over middel Premier League-spiller.

I søndags tog Arsenal en snæver, men fortjent, sejr hjemme over et solidt Penchester United-hold. Som dedikeret Penchester United-hater piner det mig, at de desværre nok kommer til at bygge på, og bygge på, de kommende år med Erik ten Haag ved roret. Det ligner, at han kan sætte et fodboldhold sammen, ham der – og, ikke mindst, sætte sig i respekt over for de moderne forkælede superstjerner. På flere måder befinder Pen. United sig allerede det sted, hvor Arsenal var sidste sæson ift. soliditet. Til sommer skal Wout Weghorst erstattes af en klasseangriber, ligesom Alexandre Lacazette skulle det sidste år. Med et par topsignings eller tre samt tid til at udvikle et slagkraftigt offensive koncept (der er de, trods alt, ikke endnu) ser det desværre godt ud for klubbens forkælede bastard-fans.

Jon Dahl Palmehår og Blackburn Rovers kæmper om en plads i Championship playoffs (3-6 pladsen giver adgang). Men det er en tæt conga-linje “Håret” skal forcere. Pt. har Watford og Blackburn hhv. 44 og 43 point på 3.- og 4. pladsen. Reading på 14. pladsen har 37 point. Derfor er det altså på med de gamle Copa Mundial, Palme. Til hver træning er du nødt til at demonstrere overfor for truppen, hvordan man lægger den i rosen. Ellers bliver I sorteper.

Jeg så Napoli tørre gulv (5-1) med Juventus i sidste uge. Det var jeg tilfreds med – primært da nyhedsvært, kongehus douche og deltids SoMe pruttepude komiker samt boldjongleringsinfluencer, Kåre Quist, er fan af Den Gamle Dame. Som bekendt er Juventus, ligesom Kåre Quist, en pilrådden eksistens. Senest er der blevet fiflet med regnskaberne – både ift. udbetaling af lønninger under bordet og oppustet værdi på spillersalg- og bytte. Hmm. Nu giver den byttehandel med FC Barcelona mening, hvor Miralem Pjanic kostede 60+5 mio. euro og Arthur 70+10 mio. euro…
Lige nu står Juventus til en 15 points straf og de involverede spillere til individuelle straffe. Men mon ikke det reduceres til en “næse” og en finger i numsen?

I grunden er Juventus et lol tophold/national supertanker. Har de nogensinde spillet “god” fodbold? De spillede meget godt i Pirlo-årene men stadig ikke berusende. Måske dengang med Laudrup og Platini i 80’erne – men det ved jeg intet om. I øvrigt minder ham der Napolis Khvicha Kvaratskhelia mig en smule om Robert Pires, bare hurtigere og mere elegant i sine bevægelser. God spiller.

I La Liga spidser det til i top og bund. På toppen kæmper FC Barcelona og Real Madrid om mesterskabet – begge uden et prangende bundniveau. Selvom Barca pt. er i et 3-points udbrud, sidder jeg alligevel med fornemmelsen af, at Real Madrid, med rutine og Karim Benzema, kommer først over målstregen. De er jo et forårshold. “Benz” lavede, i øvrigt, et vanvittigt mål ude mod Athletic Bilbao i søndags. En høj bold er på vej til at dumpe ned bag ved ham i feltet, hvorefter han træder et par skridt tilbage, drejer kroppen, og med en venstrebensflugter placerer den til højre i målet. Morten Bruun og Mads Junker var enige: “Sneaky” svær detalje. Zidane’sk.

I bunden er det tæt. 4 point skiller Valencia (20 point) på 12. pladsen og Cadiz (16 point) på 19. pladsen. Sæsonens hidtidige største skuffelse i europæisk topfodbold, Sevilla, fik, lørdag aften i de døende minutter, 3 livsvigtige point mod selv samme Cadiz. Sevilla kravler dermed op på 15. pladsen og 18 point. Jeg nægter at tro på, at Sevilla, uagtet kaotiske tilstande på ledelsesgangen, kan rykke ned med det hold. Det må de simpelthen ikke. Men hvilke andre stærke hold er rykket ned i min levetid? Her er 6 eksempler fra ind- og udland:

I 1998 rykkede Odense Boldklub ud af Faxe Kondi Ligaen med et stærkt hold. Lars Høegh, Steen Nedergaard, Michael Hemmingsen, Jan Jensen, Ulrik Laursen, Lars Jacobsen, Stig Tøfting, Brian Steen Nielsen, Morten Bisgaard, Andrew Tembo, Michael Hansen og Mwape Miti spillede på samme hold. Ja, selv Erik Bo Andersen kunne forhindre den grumme fynske skæbne. Jeg var på Odense Stadion i 31. spillerunde, hvor Odense Boldklub vandt 5-0 (Wassim El Banna lavede tre) over Ikast med legender som Lars Brøgger, Lars Mini Hansen, Calle Facius og selveste “blottersmilet”, Claus Steinlein. Men lige lidt hjalp det. OB rykkede ned den søndag, og jeg husker tydeligt, hvordan Odenses fans svinede især Jesper Hjorth til. Tilråb a la: “Jesper Hjorth! Du er ikke god nok til 1. division” og “Jesper Hjorth! Du er pivringe” var hvad den blonde angriber måtte lægge øre til den eftermiddag. Eneste positive ved den nedrykning for OB var, at Mwape Miti efterfølgende tankede selvtillid i 1. division, fik gang i målscoringen og siden opnåede legendestatus i Superligaen.

Året efter de blev mestre i 2000 rykkede Herfølge ned. Profiler? Færøernes bedste målmand gennem tiderne, Jákup Mikkelsen. Altid kontante Dan Lübbers agerede krumtap i de bagerste geledder. Thomas Høyer var blondt regissør og anfører på midten ved siden af deres Bryan Robson, Tommy Schram, der altid kom i feltet. Målene skulle laves af typer som Chris Hermansen, Bo Henriksen, Denni Conteh og Thomas Christiansen (der efterfølgende tog til VFL Bochum og bombede). Tænker at John “Faxe” Jensen, med 7’eren på ryggen, skiftede sig selv ind mange gange i den sæson, så han, med et rekordantal glidende tacklinger, igen og igen kunne komme for sent.

Lol. “Faxe” optrådte i 24 kampe den sæson.

Overraskende nedrykninger rimer på AGF. Den mest mindeværdige i min bog var i 2010 – primært fordi Randers FC og Ove Christensen, med et vanvittigt forår, ryddede op i det konkursbo som John “Faxe” Jensen og Henrik “Store” Larsen havde efterladt randrusianerne i efteråret. Anført af Mikkel Beckmann (der spillede sig til VM i Sydafrika), Yura Movsisyan, Kasper Lorentzen, Søren Berg, Søren P, Mads Fenger og Kevin Stuhr Ellegaard tabte de kun den sidste kamp (til Brøndby) ud af forårets 14. De starter foråret med en “Kent Nielsen i Horsens”-soliditet i form af tre uafgjorte (0-0, 0-0 og 1-1), hvorefter sejrene faldt som perler på en snor. Den halvsæson var altså solidt trænerhåndværk. Den halvsæson var Ove C’s Moby Dick.
AGFs profiler var Martin Jørgensen (som Morten Olsen også slæbte med til føromtalte VM-slutrunde), Benny Feilhaber, Peter “Jeg sidder lige og skider, mens jeg kommenterer fodbold på TV” Graulund, Jakob Poulsen, Jerry Lucena, Dioh Williams, Stephan P, Nando Rafael, Michael Lumb, Dan Thomassen og en intetanende liderlig Tryllerik på trænerbænken.

I 07/08 rykkede et prominent Real Zaragoza-hold med Milito-brødrene, Roberto Ayala, Francesco Pavon, Carlos Diogo, Peter Luccin, Albert Celades, Andrés D’Alessandro, Pablo Aimar, Ricardo Oliveira og den sande LA-hestehale fisskarl, Sergio Garcia, ned i Segunda. Gerard Pique spillede der, i øvrigt, på lån sæsonen inden.

I 92/93-sæsonen rykkede Brian Laudrup, Der Tiger (Stefan Effenberg), Gabriel Batistuta og Francesco Baiano ned i Serie B med Fiorentina. Minsandten om AC Milans nuværende træner, Stefano Pioli, også står skrevet i den trup.

På Premier Leagues sidste spilledag i 06/07 redder West Ham med bl.a. Carlos Tevez, Teddy Sheringham, Yossi Benayoun, Luis Boa Morte, Lee Bowyer, Mark Noble, Matthew Upson og smørhandsken Robert Green sig med en sejr over Penchester United. Tror de. Men Carlos Tevez, der scorede det afgørende mål mod Penchester, spillede kampen på ulovlig vis (Carlos Tevez var hentet til London-klubben på en aftale, der stred imod FA’s regler om tredjeparts involvering). Mens Tevez den efterfølgende sommer skiftede West Ham ud med netop Penchester United, skiftede West Ham Premier League ud med The Championship.