Har du ikke fået læst første del af denne liste, omhandlende de bedste klubhold i indendørs, skal du klikke her.
5. Arsenal
Januar går for at være den koldeste skid i kalenderen. Arsenal er sgu’ næsten lige så kold. De har lige smidt 6 point på under en uge til tophold og er igen, igen langt væk fra mesterskabet. Næste år…
I Storbritannien er Arsenal kendt som det mest “underholdende” mandskab. Et mini-Barca. De kombinerer lækkert. De tjatter til bolden foran feltet. De ser godt ud. Trekanter, og alt det der. Men der er ikke meget ”Barca” i Arsenal. FC Barcelona vinder titler. Liga-titler. Champions League-titler.
Skal Arséne Wenger så ud? Ja, det skal han. Bestemt. Jeg har, og vil altid være tilhænger af Arséne, men professoren skal på pension.
Han kan udvikle spillere. Det er det, han kan. Købe mange af dem billigt, og udvikle dem. Finde Laurent Koscielny til 94 millioner kr. og udvikle ham til en verdensklasse stopper. Men det, alene, er ikke godt nok. Vi kan ikke blive ved med at få bløde pakker i maj måned.
Nye tider, nye koncepter? Friske hjerner? En plan B og C? Måske en D’er? Bare et eller andet? Noget Tuchel? Måske noget Eddie Howe? Wenger får dem ikke over målstregen.
(Servicemeddelelse. Dellas Naxos er Arsenal-tilhænger)
Arsenal’s indendørs hold
Målmand – Laurent Koscielny
Den mexicanske keeper, David Ospina, var oprindeligt første mand i Arsenal-målet. Han kunne dog ikke i den weekend, da han havde glemt nogle pizza’er i ovnen.
Siden 2010, hvor Laurent Koscielny kom til Nordlondon, har franskmanden hver Premier League-sæson har taget et nyt skridt op i verdenseliten. Krigeren Koscielny er valgt, da han, med sine 186 centimeter, kan forsvare målet og tilmed er forholdsvis rolig på bolden.
Man kunne, alternativt, putte en type som Aaron Ramsey i målet, men jeg er bekymret for waliserens disciplin samt det faktum, at han ofte har for store og uberettigede ambitioner i sit spil. Per Mertesacker fylder godt i målet – men er også for kluntet.
Midten – Santi Cazorla
Santiago Cazorla har karrieren igennem lignet en lille buttet skoledreng. Det er bolden dog ligeglad med, når den klistrer sig fast til spanierens fødder, og de gode beslutninger venter på at komme frem i køen.
I den udmærket fodbold-database’s, transfermarkt, annaler er Cazorla’s foretrukne ben noteret som: begge. Med saft og kraft i begge “skinker”, er playmakeren derfor en stor trussel fra distancen, hvor han kan bryde modstanderens forsvarskæde med varierende skudvinkler.
Venstre – Alexis Sanchez (over midten)
Den chilenske terrier er en sublim dribler i små rum og kan holde på bolden i opstartsfasen. Alexis Sanchez er placeret over midten, da han, her, kan jagte alle løse bolde og ofte, via ren aggression, bryde bolden og skabe farlige situationer.
Ydermere har Sanchez en fin teknik og et godt træf med højrebenet, hvor han foretrækker at angribe modstanderens mål kommende fra venstre side.
Højre – Mesut Özil
Mesut Özil er en speciel case. Fantastisk spiller. Så talentfuld. Store visioner i sit spil og fodbold IQ gennem loftet! Der bliver virkelig kælet for kuglen, og han får de fleste ting til at se nemt ud. Özil har alle forudsætninger for at være en af de bedste spillere på hele denne liste. Hvorfor er jeg stadig bekymret over bundniveauet?
Ret skal være ret. Özil præsterer ofte på et højt niveau. Der er desværre bare for mange kampe i løbet af en sæson, hvor den tyrkiske tysker ligner en mand der ikke gider at spille fodbold. Det koster point.
Bænken – Alex Iwobi, Granit Xhaka
Alex Iwobi er det nyeste Wenger-projekt. Han skal nok blive god – bare vent. Værdien stiger. Han har allerede fået en del spilletid. Han kan drible, har blik for medspilleren og kan holde fast i bolden. Han har indtil nu også vist sig som en rimelig målfarlig spiller.
Vedrørende Granit Xhaka har jeg i den første periode i klubben noteret et godt spark fra distancen samt en okay med til tider omstændig boldomgang, men også, at han ikke endnu har gjort sig fortjent til sit store prisskilt.
4. Manchester City
I 2009 forvandlede arabiske Sheikh Mansour den traditionsrige engelske elevator-klub til en Champions League-hungrende købeklub. Mange håndøre senere tegner der sig et billede af kontinental elitær status og veludført strategisk omstrukturering for den, for nogens vedkommende, ”lidt for larmende” nabo.
”Ci’i” er ligeledes elite på denne liste. Med tilføjelse af Pep Guardiola kan City tage det næste skridt, især på CL-niveau, når spanieren implementerer både nye spillere- og koncepter.
Rygraden på City’s indendørs hold består af tre af de spillere der har løftet Manchester-klubben, siden den for alvor fik tungt papir i læderet. Den solide belgiske defensive installationsordning var der allerede i 2009, mens spanske visioner og argentinsk målnæse kom til i hhv. 2010 og 2011.
Manchester City’s indendørs hold
Målmand – Vincent Kompany
Den belgiske kummefryser, ”Vangsang” Kompany, tildeles få arbejdsopgaver i dette format. Han skal placere kroppen foran målet og skubbe bolden videre til bedre boldbegavelser.
Klubben hentede i sommers John Stones til Manchester for et særdeles generøst beløb. Englænderen har de spillemæssige kompetencer, og med 188 centimeter fylder han godt mellem stængerne – Kompany er bare bredere.
Midten – Kevin de Bruyne
Kevin de ”Braun”, med den skandinaviske teint, skulle gennem to succesfulde ophold i Bundesligaen og, mere væsentligt, iføres en kæmpe prisskilt, før en engelsk klub gad at bruge ham.
De Bruyne har i Bundesligaen, og senere i Premier League samt Champions League bevist sit værd med dynamiske løb, overblik og tekniske færdigheder. Belgieren bestyrer City’s trekant af balancemæssige årsager. Han besidder ikke samme kælende teknik som David Silva, men er en effektiv beslutningstager og har overblikket til at udfylde positionen. Ydermere udgør Kevin en trussel fra distancen med sit tørre spark.
Venstre – Sergio Agüero (over midten)
”Kun” Agüero’s fysiologiske sammensætning skaber gode matchup’s – både ude og inde. Det lave tyngdepunkt og de brede lår gør det vanskeligt for modstandere at komme tæt på argentineren.
Den 28-årige angriber er en dygtig afslutter og kan fra venstre side benytte et af sine go-to-moves: Det kvikke træk ind i banen, efterfulgt af et kort aftræk.
Agüero er, med sin målnæse og som boldfast opspilspunkt, naturlig mand over midten.
Højre – David Silva
D-a-v-i-d S-i-l-v-a. Det ligger godt på tungen. Tilsæt gerne lidt middelhavs-læspen. David Silva spiller fodbold som navnet klinger – elegant. Et teknisk talent, der ikke løber men glider med bolden.
Den efterhånden 30-årige Silva er Manchester City’s mest velproportionerede indendørsspiller. Kælen venstre pote, overblik, høj fodbold IQ og hjemmevant i de små rum. Silva indtog oprindeligt den centrale position, men De Bruyne i højre side var for akavet.
Alternativt kunne den yngre- og fattige udgave af Sanisa Mihajlovic, Alexandar Kolarov, spille til højre. Men, med den serbiske ”11’er” placeret der, ville holdets kemi sandsynligvis tage et nyrestød, idet samtlige af City’s offensive boldbesiddelser ville slutte med en venstrebens-hammer. Selvom underholdningsværdien stiger med Kolarov på holdet, er det ikke +EV (expected value).
Bænken – Nolito, Ilkay Gündogan
Ilkay Gündogan var tæt på at få Kevin De Bruynes plads centralt. Tyskeren har kompetencerne til at bevare bolden, og skille sig af med den i det kaotiske miljø. Gündogan er første mand fra bænken.
Spanske Nolito kvalificeres til en bænkplads grundet teknikken, drible egenskaberne og en forholdsvis målfarlig natur.
3. Real Madrid
Når jeg, som ung, var på fodboldtur, blev der diskuteret. Hvem var den bedste spiller? Det bedste hold? Og naturligvis. Hvordan ville de klare sig i indendørs. I første del blev Roberto Carlos nævnt. Han var en god spiller. Verdensklasse! Men den spiller, jeg helst vil se spille indendørs i sin prime, er fodbold-don’en ham selv – Zinedine Zidane.
Elegant. Teknik. De glidende bevægelser. Håret. Touch’et (00:59 – Den går ud til Thomas Helveg). Split-vision. Begge ben. La roulette. Den der brysttæmning (00:55) i 2000, hvor han drejer rundt om sig selv. Yderside, inderside, fodsål, yderside, venstre ben. Zidane skubbede bare bolden videre med ydersiden som ingen anden. Så kom Carlos eller Lizarazu susende.
Zidane kan desværre ikke vælges på dette Real Madrid-hold, men jeg har, i ledtog med Zinedine, valgt et slagkraftigt mandskab.
Real Madrid’s indendørs hold
Målmand – Sergio Ramos
I Real Madrids keeper-diskussion indgik tre stoppere: Sergio Ramos, Pepe og Raphaël Varane.
Den portugisiske kaospilot, Pepe, berettiger til diskussionen, da han vil ofre alt. Samtidig diskvalificerer hans ukontrollérbare natur og lidt for voldsomme bevægelser ham. Den talentfulde franskmand, Varane, har det fysiske fundament på plads, men samtidig større bevægelser og dårligere boldomgang end Sergio Ramos. Som højre back på lands- og klubhold har Ramos bevist, at han både kan kombinere og holde fast i bolden. Derfor vil Ramos, til tider, kunne gå med i de offensive besiddelser.
Midten – Luka Modric
Luka Modric var en god offensiv playmaker i Tottenham. I den spanske hovedstad er han faldet lidt længere tilbage i banen som en italiensk Regista – Xavi/Pirlo-positionen.
Den arbejdsomme kroat krydrer en sublim teknik og avancerede spilforståelse med et godt spark fra distancen. Yderligere kan han bevare bolden i egne rækker – specifikt omkring opgivningsfasen. Som klubbens bedste beslutningstager får Modric den centrale plads.
Men det var tæt. Toni Kroos har mange af de samme kvaliteter som Modric. Tyskeren spilder heller ikke meget.
Madrid-truppen har flere relevante emner til playmaker-pladsen – heriblandt Isco og James Rodriguez. Cristiano Ronaldo ville sandsynligvis heller ikke have noget imod at sparke på mål fra et centralt udgangspunkt.
Venstre – Cristiano Ronaldo (over midten)
Mohammed Zidan udtalte i starten af sin karriere, at han ville bringe talentet så langt, at ”Zidan” ikke længere stod i skyggen af ”Zidane”. Dertil nåede vi aldrig, men, statistisk set, har Ronaldo overgået Ronaldo. Romantiske sjæle vil dog påstå, at den brasilianske udgave var bedre.
På trods af visse romantiske tendenser, vælger jeg maskinen. Fordi maskinen producerer mål, og ingen valide argumenter kan modbevise, at Cristiano skulle opføre sig anderledes i hallen.
CR7’eren sparker knaldhårdt med begge ben og har udviklet sig til, hvad Jørgen Leth kalder en ” finisseur”. Han laver ikke mange nytteløse pop-driblinger længere, men holder godt fast i bolden. Tilmed må Ronaldo’s fodbold IQ ikke undervurderes, da han længe har været taktisk mester i at placere sig i favorable scoringspositioner.
Ronaldo’s defensive arbejdsradius og dertil modstandsbevægelige målliderlighed skriger ”mand over midten”! Han gider ikke forsvare. Hvorfor fa’en skulle han egentlig også det!?
Højre – James Rodriguez
Det sydamerikanske islæt på ”Los Blancos” indendørs hold stammer fra kontinentets primære kokain-plantage og kaldes bare ”James”. James har ikke været Zidane’s kop te længe, men jeg giver ham chancen.
Han har teknikken, IQ’en og det gode overblik. Mest væsentligt er colombianerens venstre ben et effektivt våben i højre angrebsside, hvor han både kan banke- og placere bolden i det lange hjørne.
Bænken – Toni Kroos, Isco
To begavede boldspillere, hvor tyskeren har den mere kontrollerende (læs=gammel mands) spillestil. Begge spillere kan holde flow i spillet. Isco egner sig mere til en plads på kanterne, da han fysisk er mere væver i bevægelserne og besidder et lavere tyngdepunkt.
Visse læsere efterlyser måske Gareth Bale, men formatet tilgodeser ikke waliseren, da flere kvadratmeter er nødvendige for at effektivisere Bale’s dynamiske kvaliteter. Foruden Bale gik overvejelserne ligeledes på Karim Benzema, Marcelo og Mateo Kovacic.
2. FC Bayern München
Klassisk håndværk. Høj præstationsevne. Stabil motorkraft. Kvalitet og tempo. Rå styrke. Elegante rene linjer. Terrængående og manøvredygtig i alt slags vejr.
FC Bayern München er en velsmurt tysk maskine, som de seneste sæsoner har fejet alle de andre modstandere af autobanen.
På de udenlandske kørebaner er der dog kommet en smule grus op i undervognen, da klubben, de seneste år, ikke er nået helt over målstregen i Champions League. Carlo Ancelotti kom til inden denne sæson, og på trods af endnu en pole position hjemme i Bundesligaen, har “Bayern” ikke været så suveræn på alle slags underlag i denne sæson.
Men én ting står fast som asfalten på autobanen. Bayern München personale udgør en samling velegnede komponenter til dette format.
FC Bayern Münchens indendørs hold
Målmand – Xabi Alonso
Xabi Alonso er langsom. Han kan hverken drible eller udfordre. Han scorer ikke særligt mange mål. Han vender også langsomt. Hvad kan han så? Han kan s-p-i-l-l-e fodbold.
Tårnhøj fodbold IQ. Nationalbank et og to siddende for enden af hvert sit ben. Pasninger… Pasninger, der sidder der. Lækre pasninger – både kort og lang. Meget simpel opskrift, egentligt. Du skal ikke kunne meget andet. Så kan du spille for Liverpool, Real Madrid og Bayern München.
Alonso kan dække målet og let indgå i offensiven. Yderligere tilføjede han lidt hårdhed og markeringsevner fra tiden i Premier League.
Sweeper-keeperen Manuel Neuer var, som eneste målmand på listen, med i overvejelserne, men to ting placerer den tyske målmand under bussen. 1) Teknikken er ikke i nærheden af de resterende emner. 2) ”Bayern” har så mange dygtige spillere. Pladsen ikke skal ”brændes” af på en målmand.
Midten – Thiago Alcantara
Endnu en boldfast spanier på listen. Denne spanier har, vel at mærke, rent brasiliansk blod i de dertil indrettede.
Thiago Alcantara holder pulserende flow i Bayerns offensive ”skemaer” og foruden de tekniske færdigheder, har han et rapt fod- og temposkifte, som, via bl.a. effektive fodsåls-tricks bringer ham selv og holdkammeraterne i favorable positioneringer.
Bayern München-truppen har et lille regiment af spillere til den centrale position: Xabi Alonso, Thiago Alcantara, David Alaba, Franck Ribery, Philipp Lahm og Arturo Vidal.
Venstre – Franck Ribery
Et vekslende skadeshelvede samt flere holdkammeraters gode formkurver har placerede Franck Ribery meget uden for banen og på bænken de seneste sæsoner.
Ribery er dog stadig en dygtig fodboldspiller, og i indendørs, har jeg tiltro til den iltre 33-årige franskmand. Målfarlig fra kanten, teknik, fart, overblik, boldfast og gode drible egenskaber.
Højre – Arjen Robben (over midten)
Europæiske- målmænd og venstre backs har det seneste årti ikke kunne blive enige om, hvad der er mest irriterende. Arjen Robbens venstrebenstræf i det lange hjørne, eller når hollænderen går ind i banen. De ved, at han gør det. De kan intet gøre ved det.
I højre side af trekanten kan Robben med høje procenter afslutte i det lange hjørne. Ydermere kan Robben drible, holde i bolden og med sin fine teknik spille i højt tempo.
32-årige Robben har trods sin fremskridende alder stadig god speed i stængerne, og bl.a. derfor tager han tjansen over midten. Med sine primadonna-attituder, kan hollænderens defensive citron, i øvrigt, slet ikke presses til defensive pligter.
Bænken – Philipp Lahm, David Alaba
Da Pep Guardiola havde observeret Philipp Lahm i en konkluderende periode, konstaterede han, at tyskeren var den mest intelligente spiller, han har arbejdet med. Guardiola! Det var da ham der trænede Xavi, Messi og Iniesta!
David Alaba er en god spiller. Meget polyvant. Meget intelligent. Kan meget af det hele – undtagen at drible. På mange måder en yngre udgave af Lahm’ski.
Bayern Münchens trup var nok mest vanskelig at udvælge. Sydtyskerne kan stille med to kompetitive hold, når spillere som Robert Lewandowski, Arturo Vidal, Thomas Müller, Javi Martinez, Rafinha, Juan Bernat og Kingsley Coman ikke er gode nok.
1. FC Barcelona
Introduktionen af førstepladsen indledes og afsluttes med et citat fra de herre U$0, Johnson og L.O.C:
“Der er ikke nogen diskussion. Nej! Det kan ikke diskuteér’s. Bitch!”
FC Barcelona’s indendørs hold
Målmand – Sergio Busquets
Går man med kontrolleret ”power” i form af Javier Mascherano eller begavet kontrol i Sergio Busquets?
Jeg går med Busquets. Med sine 189 centimeter, høje fodbold IQ samt sikre pasninger kan Sergio Busquets, som Xabi Alonso, indgå i alle spillets faser.
I Guardiola-æraen vikarierede Busquets i den centrale forsvar, hvorfra han beviste nødvendige markeringsevner. Javier Mascherano har en svagere boldomgang samt mere kantede bevægelser, og med ”Masch” på holdet er der større sandsynlighed for at ende i undertal.
Midten – Andrés Iniesta
En af denne listes sværeste beslutninger. Hvem skal styre Barca’s midte? ”Don Andrés” eller Meeessi Meeessi Meeessi Meessi? Man går ikke rigtigt galt i byen? Denne aften har jeg, primært af balancemæssige årsager, valgt at tage ud med Andrés.
Iniesta har, som i udendørs fodbold, fantastiske forudsætninger for at diktere spillet. Den anti-flash’ende, og nu militærklippede, blegfis er sammen med Xavi prototypen på den moderne boldfaste spanier, hvis absolutte spidskompetence er at beskytte bolden via gode førsteberøringer, små vendinger og kropsvrid.
I opgivningsfasen samt de offensive ”skemaer” mister Iniesta aldrig bolden. Som en af verdens mest frygtede spillere retvendt mod back-kæden, kan Iniesta ligeledes benytte sit overblik og flair til at flænse modstanderens defensive blok.
Som den boldbesiddende La Masia-filosofi dikterer er Barca-truppen spækket med kompetente midt-styrere. Foruden Lionel Messi har Ivan Rakitic, Neymar Junior, Arda Turan, Rafinha og Sergio Busquets kvaliteterne.
Venstre – Neymar Jr.
Neymar må være en af de mest underholdende spillere på denne liste – specifikt i indendørs.
Neymar har dog, til tider, en utiltalende ”vinger” bagud-udstråling. Men, ”Den” bliver ”kørt” med fodsålerne. Husmandsfinter. La roulette. Tæmning bag om stand og utallige andre flabetheder, der, uge efter uge, havde sikret fodboldens Justin Bieber håndmadder, havde modstanderens forsvarsspillere aktuelt befundet sig på gadeplan. Så må Iniésta være Bob Dylan.
Desuden har Neymar, i Barca-tiden, skærpet sine afslutningsevner og blevet en betydelig klogere og mere klinisk afslutter. De tekniske kvaliteter er beskrevet, og holdkammeraterne kan altid aflevere bolden til Neymar.
Højre – Lionel Messi (over midten)
Lionel Messi. Hvad skal man sige? Jeg kan lægge fra land med at sige, at han er den bedste. Nogensinde. Jeg forstår stadig ikke, hvor god han er. Så kigger jeg på mandens rekorder. Forstår stadig ikke, hvad jeg har været vidne til. Det bemærkelsesværdige er, at han er et niveau over Cristiano Ronaldo som jo er fuldstændig vanvittig effektiv.
Lionel Messi udmærker sig især, når han går tæt på sin direkte modstander, og vha. sin vævre fysisk og velsignede instinkter glider forbi. I indendørs kan han ikke bruge sine drible egenskaber og glidende løb i samme omfang, men ift. spil i små rum, præcise afleveringer, overblik, fodbold IQ og boldkontrol, kan ingen matche ham – ingen. Afslutnings- og venstrebens mæssigt bakkes argentineren op af de mest dekorerede sider i fodboldens statistik bøger.
Messi er placeret over midten af følgende grunde. 1) Afslutninger 2) Effektiv i omstillinger 3) at koble enhver defensiv præference til Messi’s arbejdsområde klinger lige så hult som campingferie og Uffe Burchard.
Bænken – Ivan Rakitic, Luis Suárez
Ivan Rakitic’s kompetenceprofil konvergerer med indendørs, idet fundamentet i den blonde kroat’s spil er bygget op omkring overblik, teknik, flair og pasninger. Med sit hårde, præcise højre ben er Rakitic effektiv fra midten og venstre side.
Justin Bieber, Bob Dylan og nu Freddy Mercury. Luis Suárez er FC Barcelona’s indendørs-joker. Hvorvidt Suárez’ kvaliteter, succesfuldt, kan overføres til formatet, er umiddelbart vanskeligt at afgøre. Han er en naturlig målscorer, intelligent i sine løbemønstre, tager gode beslutninger og er en god presspiller.
Tvivlen bunder i de små rum. Bliver de større bevægelser og delvist uortodokse spillestil en hemsko? Generelt besidder Luis Suárez for mange kvaliteter til, at man kan se bort fra ham.
